Aston Villa vinder appel efter rødt kort

Gabriel Agbonlahor skal alligevel ikke sidde ude, når Aston Villa møder Swansea på Boxing Day

Aston Villa-spillerne - og specielt Gabriel Agbonlahor (th.) - forstår ikke udvisningen. (Foto: Zuma Press)
Aston Villa-spillerne - og specielt Gabriel Agbonlahor (th.) - forstår ikke udvisningen. (Foto: Zuma Press)

Det skabte stor debat i England, da Gabriel  Agbonlahor blev udvist under Aston Villas kamp mod Manchester United. Villa-profilen fik rødt kort efter et sammenstød med Ashley Young, og flere dommere har efterfølgende påpeget, at der var tale om en kamp om bolden.

Du kan se tacklingen herunder:

Af samme grund valgte Aston Villa mandag at appellere dommen til det engelske fodboldforbund FA, der tirsdag har truffet en beslutning. Her er der godt nyt til Aston Villa, der alligevel ikke skal undvære Agbonlahor, når holdet møder Swansea på Boxing Day, 2. juledag.

- Det er gode nyheder for os. Jeg sagde efter kampen, at jeg ikke så det som et rødt kort, og mange har støttet mig i det. Tidligere dommere har været ude med udtalelser, og jeg er glad for, at dommen nu er ændret, siger Villa-manager Paul Lambert til Express.

Jores Okore viste på ny sit værd for Aston Villa, da han lørdag leverede en fornem indsats mod Manchester United. (Foto: ZUMA Press) Premier League Topper skalaen: Briterne er ellevilde med Okore

Gabriel Agbonlahor stod overfor en karantæne på tre spilledage efter sin udvisning i kampen, som sluttede 1-1.

0 kommentarer
Vis kommentarer