AV: PL-spiller får kæmpe flænge efter dette sammenstød

QPR's Nedum Onuoha stødte hovedet sammen med sin egen medspiller i PL-kampen mod Arsenal og måtte udskiftes kort efter med en voldsom flænge i ansigtet

Midtstopperen Nedum Onuoha havde nok set meget frem til Premier League-kampen mod Arsenal onsdag aften.

QPR-spilleren har nemlig siddet ude med en lårskade den sidste måned, og derfor var comebacket imødeset for den tidligere City-spiller - men det gik slet ikke som forventet.

Onuoha spillede ellers godt de første 40 minutter af opgøret, hvor han var med til at holde Arsenals offensive profiler fra fadet - men kørt før pausen blev han ramt af et stort uheld.

Se også: TV: Alle tophold sejrer i Premier League

I forbindelse med et hjørnespark til Arsenal hoppede den 28-årige spiller op for at heade bolden væk fra eget felt - hans medspiller Steven Caulker havde dog samme tanke, og derfor endte de to holdkammerater med at støde hovederne sammen, mens Arsenals Giroud, der også var i nærheden, slap for at være en del af sammenstødet.

Værst gik det dog over Onuoha, der straks tog sig til ansigtet. I de langsomme gengivelser var det svært at se, hvor stor skaden var, men QPR-spilleren kunne ikke forsætte kampen og blev skiftet ud efterfølgende.

Efter opgøret fik vi dog et tydeligt svar på, hvorfor Onuoha ikke kunne forsætte.

Hans medspiller Wright-Phillips lagde et billede ud på det sociale forum KICCA, hvor Onuoha poserede med en kæmpe flænge!

QPR-spilleren er dog ikke den eneste, der har fået en slem kødsår-skade på det seneste.

I sidste runde måtte Stokes Stephen Ireland udgå med en forfærdelig skade efter Hull-spilleren Maynor Figueroa lavede en forfærdelig stempling på midtbanespilleren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere