Avis i kæmpe brøler: Real-stjerne er ny Chelsea-spiller

Forbes smed lørdag bomben om, at Gareth Bale havde skrevet under med Chelsea. Men det var en fejl - avisen havde forvekslet den walisiske verdens-stjerne med belgieren Eden Hazard

Forbes havde byttet om på Eden Hazard og Gareth Bale i en artikel. (Foto: AP)
Forbes havde byttet om på Eden Hazard og Gareth Bale i en artikel. (Foto: AP)

Føj for en brøler.

I et tweet lørdag smed den amerikanske avis Forbes - der er anerkendt for dens store indsigt i økonomien i sport - lidt af en bombe.

De kunne nemlig fortælle, at Gareth Bale havde skrevet under på en fem og en halv-årig kontrakt med de engelske mestre Chelsea, hvor han ville få udbetalt cirka 120 millioner kroner om året.

Flere twitter-brugere kommenterede straks den store historie, indtil det viste sig, at Forbes havde begået noget af en brøler.

En bruger lagde nemlig et billede op, hvor der under et Forbes-billede af Bale blandt andet stod.

'I februar skrev den belgiske midtbane-spiller en fem og en halv-årig kontrakt med Chelsea, der giver ham cirka 120 millioner kroner om året'.

Snart stod det klart, at Forbes helt enkelt havde byttet om på Gareth Bale og den belgiske Chelsea-stjerne Eden Hazard. Derfor ser det ud til, at Bale bliver i den spanske hovedstad lidt endnu, selv om han flere gange er blevet sat i forbindelse med andre klubber.

Forbes har senere hen rettet op på fejlen.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere