Avis: Nu smutter De Gea - måske

For en transfersum på over 300 millioner kroner er Manchester Uniteds David de Gea nu endelig på vej tilbage til den spanske liga

david De Gea kan måske endelig trække i Real Madrid-trøjen. (Foto: AP)
david De Gea kan måske endelig trække i Real Madrid-trøjen. (Foto: AP)

Igennem hele sommeren har Manchester Uniteds David de Gea været på vej til Real Madrid, og så har han ikke været på vej, og så har han været det igen. Men nu skulle han være meget tæt på sit skifte til den spanske hovedstad.

Det skriver den spanske sportsavis AS, der mener, at et bud på omkring 300 millioner kroner skulle være nok til at få et ja fra Manchester Uniteds hollandske manager Louis van Gaal.

Se også: Se van Gaals reaktion på Hernández' klodsede straffespark

Der skulle dog ifølge avisen stadig være tvivl om, hvorvidt Real Madrid skulle være villige til at byde netop dén sum penge for målmanden, men at man dog er godt i gang med processen, så spilleren kan blive præsenteret på tirsdag i Real Madrid.

Real Madrid solgte tidligere på sommeren Iker Casillas til Porto, og har siden ikke fundet en helt fuldgyldig erstatning, som David de Gea også vil være for dem. Hans kontrakt udløber desuden også til sommeren 2016, som betyder, at han til den tid vil kunne skifte gratis til Real Madrid, men det vil madrilenerne givetvis ikke vente på.

Se også: Mourinho gnider salt i Uniteds sår: Tog et minut at overtale Pedro

Det har da også været sådan, at De Gea ikke har spillet for Manchester United i denne sæson, hvor Sergio Romero har stået mellem stængerne for dem.

Forholdet mellem Real Madrid og Manchester United har over sommeren ikke været det bedste, da et skifte for Sergio Ramos til England heller ikke er blevet til noget, men ifølge AS, så skulle forholdet mellem de to nu være blødt op.

Derfor vil Real Madrid have David De Gea: 

5 kommentarer
Vis kommentarer