Ballade på Chelseas træningsanlæg timer før Mourinhos fyring

En hård tackling fra Cesc Fabregas fik temperamenterne i kog på Chelseas træningsanlæg på dagen, hvor José Mourinho blev fyret i Chelsea

Fabregas' var med til at fremprovokere ballade på Chelseas træningsanlæg Cobham (Foto: AP)
Fabregas' var med til at fremprovokere ballade på Chelseas træningsanlæg Cobham (Foto: AP)

Jose Mourinho blev fyret som manager i Chelsea FC i går.

Længere tids dårlige resultater og dårligt forhold med spillerne blev Mourinhos endeligt.

Det afslørede klubbens tekniske direktør Michael Emenalo i går overfor Chelseas egen tv-kanal.

- Situationen er den, at Chelsea er i problemer. Resultaterne er ikke gode, og der synes åbenbart at have været disharmoni mellem manageren og spillerne. Derfor følte vi, at det var tid til at handle, sagde Arnaldo.

Var Hazards skade overhovedet reel? (Foto: PA) Premier League Træt af Mourinho: Fakede han skade for at undgå ny ydmygelse?

Det seneste stykke tid er der også kommet historier om dårligt forhold mellem 'The Chosen One' og truppens stjerner, hvor Eden Hazard angiveligt skulle have faket en skade for at undgå at spille videre mandagens kamp mod Leicester og være med i endnu en ydmygelse under den portugisiske chef.

Og meget tyder på, at stemningen i Chelsea er særdeles højspændt og intens, og hvor folks lunter er korte. Således blev en hård, men fair tackling fra Cesc Fabregas startskuddet til nok en batalje på træningsanlægget i går, få timer inden Mourinhos fyring. Det fortæller engelske The Times.

Avisen beretter, at Mourinhos sidste dag i klubben nok en gang blev en dramatisk affære. Fabregas var i centrum for begivenhederne, da han satte en hård tackling ind mod en af klubbens U21-spillere.

John Terry er ked af Mourinhos afsked. (Foto: AP) Premier League Chelsea-kaptajn storhylder Mourinho: Bedste nogensinde

Det provokerede den unavngivne spiller, der blev hidsig over tackling, og straks udbrød der ballade på træningsanlægget, hvor flere førsteholdsspillere også kom i infight, så Mourinhos og hans stab måtte lægge sig imellem for at dæmpe gemytterne.

Det er bestemt ikke en uvant situation i en professionel fodboldklub, at spillerne kommer op at toppes, men med al den ballade, der har været i Chelsea på det seneste, er denne historie blot med til at understrege, at stemningen i Chelsea-truppen var anspændt under manager Mourinho.

Få timer efter var han så selv fortid i klubben.

11 kommentarer
Vis kommentarer