Balotelli klar til at spille gratis

Mario Balotelli er så vild med minderne fra tiden i Manchester City, at han nu fortæller, at han vil spille for dem uden løn, hvis det skulle være

Foto: AP
Foto: AP

Den italienske og til tider kontroversielle angriber Mario Balotelli nåede i sin tid hos Manchester City at spille 54 ligakampe, hvor det blev til 20 scoringer. Nu åbner han op for, at han stadig elsker klubben, og meget gerne vil tilbage.

Det skriver det engelske medie Sky Sports.

- Jeg elsker Manchester City. Jeg elsker Manchester Citys fans. Jeg elsker den klub. Jeg ville skifte tilbage til klubben gratis. For mig var årene i Manchester City de bedste i min karriere, lyder det fra den nu 27-årige Balotelli.

Balotelli skiftede tilbage i januar 2013 væk fra Manchester City til AC Milan efter en konfrontation med den daværende manager i klubben, landsmanden Roberto Mancini, som afsluttede to år og seks måneder i klubben, hvor der var masser af opsigtsvækkende begivenheder. Blandt andet fyrede Balotelli fyrværkeri af i omklædningsrummet.

Endvidere blev det til et engelsk mesterskab i 2011/12-sæsonen, hvor Balotelli spillede en stor rolle i den sidste kamp, da det var ham, der spillede bolden videre til Sergio Agüero i den legendariske kamp mod QPR, hvor de vandt mesterskabet dybt inde i overtiden med en scoring til 3-2 efter netop Balotellis assist.

Siden skiftet væk fra Manchester City har Balotelli foruden Milan også spillet for Liverpool, og nu er han at finde i franske Nice.

Se også: Kæmpe hæder: Christian Eriksen med på fornem liste Se også: Kæmpe sensation: Manchester Uniteds stjerner sendt ud tian Eriksen med på fornem liste

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere