Balotelli svarer igen: Så syg er jeg

Mario Balotelli beskyldes for pjækkeri, men nu har han postet et foto, der viser, hvor syg han er

Der er blevet sået tvivl om Mario Balotellis sygdom, men det vil han ikke finde sig i (Foto: Instagram)
Der er blevet sået tvivl om Mario Balotellis sygdom, men det vil han ikke finde sig i (Foto: Instagram)

Mario Balotelli var på grund af en skade ikke med i weekendens Premier League-kamp mod Arsenal.

Balotelli var dog med i truppen, der dagen før onsdagens FA Cup-kvartfinale i Blackburn rejste af sted, men kort før kampen trak han sig så med sygdom.

Cristiano Ronaldo har karantæne i Real Madrids næste kamp (Foto: AP) Spansk fodbold - 9. apr. 2015 - kl. 06:41 Real undrer sig: Ronaldo får karantæne for skuespil

Det fik den tidligere Premier League-spiller Robbie Savage, der nu er Premier League-ekspert hos engelske BT Sport, til at kritisere italieneren.

- Det er patetisk, er det ikke? Du misser en FA Cup-kvartfinale, sagde Savage på tv.

- Jeg ved ikke, hvor dårligt han har det, men tænk at misse en FA Cup-kvartfinale, fordi du føler dig lidt syg. Pjat. Jeg skulle føle mig virkelig syg, hvis jeg skulle misse den kamp, lød det fra Savage.

Se også: Liverpool-stjerne afviser million om ugen: Jeg er ikke grådig

Nu har Balotelli så valgt at svare igen på beskyldningerne. Han har lagt et foto op på Instagram, hvor han sidder og sveder, mens termometeret siger 38,7.

- Intet stopper mig i at se mit hold vinde. I det mindste denne gang, der kender I den virkelige grund til, at jeg er ude. Savner banen så meget, skriver Balotelli på Instagram.

Også manager Brendan Rodgers bekræfter, at Balotelli faktisk var syg.

- Mario rejste med os. Han trænede godt, men følte sig syg aftenen før kampen. Han blev hos os natten over, men følte sig stadig ikke godt tilpas. Lægernes råd var at sende ham tilbage, siger Rodgers ifølge Daily Mail.

Liverpool vandt kampen og er nu i semifinalen i verdens største pokalturnering.

Se top-3 over bedste Balotelli-øjeblikke i Premier League:

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere