Barcelona-flop tæt på Premier League-transfer

Everton er tæt på at sikre sig sommerens anden nye spiller i form af portugisiske André Gomes

André Gomes havde det svært i Barcelona, hvor han aldrig rigtig fandt sit niveau fra tiden i Valencia. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
André Gomes havde det svært i Barcelona, hvor han aldrig rigtig fandt sit niveau fra tiden i Valencia. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Da André Gomes for tre år siden blev præsenteret som ny spiller i Barcelona, var der en forventning om, at den nykårede europamester kunne være med til at udfylde det hul, Xavi havde efterladt et år tidligere, men sådan skulle det slet ikke gå.

Selvom André Gomes spillede 30 kampe i sin første sæson for Barcelona, præsterede han ikke på det håbede niveau. Sidenhen dalede spilletiden gevaldigt for portugiseren, og sidste sommer endte han med at blive udlejet til Everton.

Det skifte viste sig at være godt for midtbanespilleren, der kom til Premier League-klubben og blev fast mand og tog et stort ansvar på banen. Efterfølgende har der angiveligt været interesse fra klubber som West Ham og Tottenham, men han ser nu ud til at fortsætte på Merseyside.

Således rapporterer Sky Sports, at Everton er nået til enighed med Barcelona om en pris for André Gomes, og handlen forventes at blive offentliggjort i løbet af ganske kort tid.

André Gomes skifter til Everton for hvem han spillede 29 kampe for i sidste sæson. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
André Gomes skifter til Everton for hvem han spillede 29 kampe for i sidste sæson. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
 

Prisen for den 25-årige portugiser lyder angiveligt på 185 millioner kroner, og dermed ser Barcelona ud til at tabe mere end 150 millioner kroner på den tidligere Valencia-spiller.

Everton har denne sommer allerede lavet en aftale med danske Jonas Lössl, som skifter på en fri transfer fra Huddersfield.

Se også: Kaos og undergang: - Psykologisk traume

Se også: Fire forskellige på et år: Spansk landstræner færdig

Neymar har tilbragt to sæsoner i Paris og fransk fodbold. Det ser ikke ud til, at der bliver en tredje. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix Fransk fodbold - 19. jun. 2019 - kl. 18:16 Neymar skyder med skarpt: Jeg vil hjem!

1 af 2 André Gomes skifter til Everton for hvem han spillede 29 kampe for i sidste sæson. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
2 af 2 André Gomes havde det svært i Barcelona, hvor han aldrig rigtig fandt sit niveau fra tiden i Valencia. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere