En kæmpe transfer står for døren, for Manchester United skal død og pine have en angriber, der kan lave mål.
Det målhungrende storhold har sagt farvel til Zlatan Ibrahimovic, og siden er den vilde jagt gået.
Det engelske medie BBC fortæller nu, at Manchester United er enige med Everton om en overgangssum for super-angriberen Romelu Lukaku. Premier League-klubberne har fundet frem til en pris på 635 millioner danske kroner.
Det betyder samtidig, at United trækker sig fra at lave en handel med Real Madrid, som også ville have kassen for Alvaro Morata.
Lige nu forlyder det, at De Røde Djævle er parat til at sende Wayne Rooney tilbage til Everton, men i følge BBC's oplysninger er der ikke nogen sammenhæng mellem de snakke og Lukaku-handlen.
Aftalen skulle falde på plads søndag.
Lykkes det for United at hente 24-årige Lukaku, så vil han blive forenet med José Mourinho. For tre år siden sendte portugiseren den belgiske angriber til Everton, og dengang var prisen en del under halvdelen af den nuværende.
Lukaku er repræsenteret af den velkendte agent Mino Raiola, som fik tre af sine spillere til United sidste sommer, Zlatan Ibrahimovic, Henrikh Mkhitaryan og Paul Pogba. Sidsnævnte hænger en del ud med Lukaku for tiden.
Zanka til Premier League: Her er prisen