Beskyldt for skattesnyd

Ifølge anklageren i Spanien har Carlo Ancelotti undladt at betale en million euro i skat

Carlo Ancelotti er i dag manager for Everton, som søndag spillede 0-0 mod Liverpool. (Arkivfoto) Foto: David Klein/Reuters
Carlo Ancelotti er i dag manager for Everton, som søndag spillede 0-0 mod Liverpool. (Arkivfoto) Foto: David Klein/Reuters

Carlo Ancelotti har undladt at betale en million euro - svarende til 7,5 millioner kroner - i skat fra 2014 til 2015.

Sådan lyder beskyldningen fra anklageren i Madrid mod italieneren, der i sæsonen 2014/15 var træner for Real Madrid.

Det skriver det britiske medie BBC.

Ekstra Bladets dommerekspert skyder med skarpt: Carlos Zeca fik gult kort for sin tackling. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Skulle det være rødt?  

Den nu 61-årige Ancelotti skal ifølge anklageren have skjult indtægter for skattemyndighederne uden en gyldig grund.

Opholdet i Real Madrid sluttede i 2015. Dernæst tog italieneren til Bayern München, hvor han blot nåede at være i lidt over en sæson.

I 2018 overtog han trænergerningen i Napoli i Italien, før han i december sidste år drog videre til Premier League-klubben Everton.

Hverken Everton eller Ancelotti har kommenteret de spanske anklager.

Everton vendte søndag tilbage efter coronapausen med 0-0 mod lokalrivalerne fra Liverpool.

Se også: Skuffer i derby

Se også: Chelsea vender nederlag til sejr

Se også: Kostede skade og nederlag: - Undskyld

2 kommentarer
Vis kommentarer