Bevæget Schmeichel: Svært at sætte ord på

Den danske Premier League-vinder havde svært ved at beskrive sit holds sensationelle triumf i Premier League

Kasper Schmeichel og Leicester City har skabt en af de største - hvis ikke dén største - fodbold-sensation med det engelske mesterskab.

Lørdag fejrede de Premier League-titlen i overbevisende stil, da Everton blev sat på plads med en sten-sikker 3-1-sejr, som burde og kunne have været større.

Den danske keeper, der i opgøret viste prøver på sit store talent, blev interviewet kort efter, Leicester-truppen havde fået overrakt pokalen og guldmedaljerne.

Og Schmeichel havde stadig svært ved at fatte, hvad han og resten af mandskabet har udrettet i denne sæson.

- Det er helt utroligt, hvad vi har opnået. Det er et smukt trofæ. Det var en svær kamp i dag, når vi vidste, vi ville få trofæet, men jeg synes, vi spillede fantastisk. Det bekræfter, hvilken karakter vi har. Det her er, hvad man drømmer om, når man er barn. Det er svært at sætte ord på.

- Vi vinder 3-1 i dag, men vi er skuffede, fordi vi ikke scorede flere mål, og fordi vi indkasserede et mål. Det viser, hvilken type spillere der er på holdet. Alle forsvarsspillerne var sure, da de scorede. Det siger meget om os, sagde Schmeichel til Sky Sports efter kampen.

Schmeichel har i 37 Premier League-kampe indkasseret 35 mål. Det er blevet til 15 clean sheets.

TV: TV3 Sport fangede også Kasper Schmeichel efter opgøret, hvor han blandt andet afslørede, at han begyndte at tro på PL-triumfen for tre-fire måneder siden:

TV: Se målene: Leicester fejrer mesterskab med sejr:

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere