Billedet siger alt

Ny dokumentar afslører, at Christian Eriksen var i chok, da José Mourinho blev ansat som cheftræner i Tottenham

Der har bestemt ikke været meget at grine af for Tottenhams hårdtprøvede fans i denne sæson.

Siden Spurs for et år siden tabte Champions League-finalen til Liverpool, har London-klubben nemlig været i frit fald.

Den tidligere så succesfulde træner Mauricio Pochettino blev fyret efter en pauver sæsonstart og afløst af altid kontroversielle José Mourinho, og siden har den stået på frit fald rent sportsligt.

Så skørt er transfermarkedet: Denne unge mand er en halv milliard kroner værd. Og nej, han er ikke en efterlyst narkokriminel - han er såmænd en dygtig fodboldspiller (Foto: AP) Sport og Spil Det vanvittige transfercirkus

Nu ligger holdet tungt midt i tabellen efter torsdagens elendige præstation i 0-0-kampen mod Bournemouth, hvor det ikke blev til en eneste afslutning indenfor rammen mod et mandskab, som inden kampen blot havde hentet et point i ti kampe.

Samtidig har sæsonen budt på flere skandaler, som da Eric Dier gik til angreb på en fan, eller Dele Alli skabte coronaskandale.

Derfor er det rigtig skidt timing - eller god afhængigt af øjnene, der ser - at Amazon Prime har fået noget nær fri adgang i kulissen til at optage dokumentaren 'All or Nothing' i denne sæson. For filmmagerne har fået væsentligt mere drama, end de kunne have drømt om på forhånd.

Fredag blev traileren offentliggjort - DEN KAN DU SE ØVERST I DENNE ARTIKEL.

Her kan man se en lamslået Tottenham-trup, der først får at vide, at Pochettino er fyret og siden får nyheden om, at afløseren hedder José Mourinho.

Christian Eriksen ligner ikke en glad mand i klippet. Skærmfoto / Amazon Prime
Christian Eriksen ligner ikke en glad mand i klippet. Skærmfoto / Amazon Prime
 

Og det er næppe en overfortolkning af det korte klip, hvis man hævder, at Christian Eriksen ikke ser begejstret ud over nyheden.

Tværtimod ser danskeren mildest talt skeptisk ud, selvom han på det tidspunkt længe havde været i gang med at forberede det skifte, der i sidste ende sendte ham til Inter.

Også selvom man med en vis ret kan hævde, at den langvarige usikkerhed om Eriksens fremtid ikke ligefrem bidrog til stabiliteten i Tottenham i første halvdel af sæsonen.

I klippet ser man også Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, forklare fyringen af Mauricio Pochettino.

- Vi er nødt til at gøre, hvad vi føler, er det rigtige for klubben. Kun tiden kan vise, om det var den rette beslutning.

Det er der næppe mange Spurs-fans, som føler i øjeblikket, hvor sidste sæsons CL-finalister mest udstråler middelmådighed og lav selvtillid.

Og bedømt ud fra Christian Eriksen og de øvrige Tottenham-spilleres udtryk i traileren, så har der næppe været mange i omklædningsrummet, der klappede af Levys beslutning.

Se også: Schmeichel stiktosset: - En joke!

Se også: United vinder igen

98 kommentarer
Vis kommentarer