Blandt Premier Leagues største: Schmeichel i fornemt selskab

Den tidligere Manchester United-målmand er med på den liste over de 50 mest indflydelsesrige personer i Premier Leagues historie, som avisen Daily Mail har lavet

Peter Schmeichel er ifølge Daily Mail blandt de mest indflydelsesrige personer i Premier Leagues historie (Foto: AP)
Peter Schmeichel er ifølge Daily Mail blandt de mest indflydelsesrige personer i Premier Leagues historie (Foto: AP)

Peter Schmeichel fik sat et så stort håndaftryk i Premier League, at han er havnet på en fornem liste.

Den store engelske avis Daily Mail kårer de 50 mest indflydelsesrige personer i Premier Leagues historie, og den store danske målmand indtager en flot 27. plads og er dermed foran Gerrard, Terry, Ronaldo og Glazer-familien.

'Den danske målmand får sin plads for at være den bedste målmand i verden i verdens 'største' fodboldklub i en periode, hvor den med autoritet dominerede deres egen liga og den globale fodbold', lyder Dailys Mails begrundelse for valget af Peter Schmeichel, der fra 1991 til 1999 var en vigtig del af Manchester Uniteds succes.

Kendte Her er de 20 mest kendte danskere i udlandet

Der er langtfra kun spillere, der har fundet vej til Daily Mails liste. Der er blandt andet managers, agenter, tv-folk, klubejere på listen over Premier Leagues nøgelpersoner.

Kriterierne for at komme i betragtning har været, at man har været med til at påvirke udviklingen af Premier League til verdens rigeste og mest sete klubturnering.

Det kan for eksempel være ved at have spillet en fundamental rolle i de store klubber eller været med til at drive en anden udvikling.

Det handler ikke så meget om trofæer, men mere om at have været med til at forme Premier League siden dens start i 1992.

Opsigelsen har ulmet i tre år, fortæller Glen Riddersholm. (Foto: Anders Brohus) FC Midtjylland - 26. jun. 2015 - kl. 11:28 Riddersholm-bombe tikkede i flere år: Det påvirkede mine nærmeste

Peter Schmeichel kom i 1991 som 27-årig fra Brøndby til Manchester United, og hans manager i de succesrige United-år, Sir Alex Ferguson, har kaldt det for århundredets køb.

Schmeichel vandt fem engelske mesterskaber og ét Champions League-trofæ og nåede også at spille Premier League-fodbold for Aston Villa og Manchester City, inden han stoppede karrieren i 2003.

Sir Alex Ferguson topper Daily Mails liste foran mediemogulen Rupert Murdoch og Schmeichels tidligere holdkammerat Eric Cantona.

Peter Schmeichel havde mange store redninger i sin karriere, men bliver han slået af sin søn Kasper her?

30 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere