Blev far som 14-årig: Nu banker han kasser ind i Premier League

Aston Villas Wesley har haft en anderledes opvækst end de fleste. Nu har han succes på den største scene i fodboldens hjemland

Foto: Joe Toth/BPI/Shutterstock
Foto: Joe Toth/BPI/Shutterstock

Han har taget Aston Villa med storm, siden han skiftede til klubben i sommerpausen fra belgiske Club Brugge.

Hos oprykkerne har Wesley strålet som en af klubbens bedste spillere dette efterår og har i en alder af 22 år fået et gennembrud i Premier League.

Men gennembruddet på den allerstørste scene stod bestemt ikke skrevet i kortene for brasilianeren.

Han har haft en opvækst som de færreste andre.

Allerede som ni-årig mistede han sin far, hvorefter Wesleys mor selv var alene med tre drengebørn. Fem år senere var det så Wesleys tur til for alvor at stå på egne ben og sikre en indtjening. Han blev nemlig far for første gang.

- Jeg fik mit første barn, da jeg var 14 år gammel. Det var svært, fordi det også var på det tidspunkt, jeg forsøgte at blive professionel fodboldspiller. Jeg blev nødt til at arbejde om dagen og gå til fodboldtræning om aftenen, fortæller han til Skysports.

Det var svært at kombinere tingene, men da han fik barn nummer to, blev karrieren taget mere alvorligt.

- Jeg var 14, da jeg fik mit første barn, og 16 da jeg fik mit andet. Da jeg fik mine børn, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle gøre alt, hvad jeg kunne for at blive professionel fodboldspiller.

Wesley tog til Spanien, hvor han prøvetrænede i Atletico Madrid og forsøgte at læne sig op ad Diego Costa, der var stjernen i klubben på det tidspunkt. Det gik dog ikke, og Wesley måtte søge videre i jagten på gennembruddet.

Korte ophold i franske klubber gik heller ikke, og han fik derfor arbejde på en fabrik i Brasilien. Men han opgav ikke og fandt til sidst lykken i Slovakiet.

- Jeg blev nødt til at gøre noget. Jeg skulle have penge til mine børn. Jeg tog til adskillige klubber, men de sagde alle sammen nej. Jeg tog til seks klubber, inden jeg tog til Slovakiet.

- Da jeg nåede til mit sjette hold, havde jeg ikke lyst til at spille fodbold længere. Jeg troede, det var slut for mig. Men så fik jeg chancen.

Som 19-årig fik han kontrakt i klubben Trencin, der var noget af en omvæltning for sydamerikaneren.

- De første uger var meget vanskelige. Det var meget koldt. Jeg tror, det sneede hele tiden. Jeg kom fra Brasilien, og jeg kunne ikke føle mine fødder, så det var svært at spille fodbold.

Men Wesley hang i og gik fra at være midtbanespiller til at blive holdets spidsangriber, og så begyndte det at køre på skinner.

Ikke længe efter begyndte målene at vælte ind, og snart stod den belgiske storklub Club Brügge klar med en kontrakt. 19 mål i ligaen på to sæsoner fik Aston Villa til at slå klubbens egen transferrekord og hente Wesley til det engelske før denne sæson.

Her er succesen fortsat. Han har stået for 1/3 af klubbens 13 mål, hvor han selv har lavet fire af slagsen. Aston Villa møder Brighton lørdag kl. 16.

Mark O. Madsen oplever misundelse fra kollegaer. Foto: Aleksander Klug MMA - 19. okt. 2019 - kl. 13:45 - Det er tarveligt og unødvendigt!

Se også: Problemer i dansker-klub: Suspenderer stjernen

Se også: Afslører i ny bog: Truede med at ødelægge Riis' hold

17 kommentarer
Vis kommentarer