Bliv her! Eriksen er Tottenhams mest populære

Christian Eriksen er den af samtlige 28 Tottenham-spillere, som fansene er mest sikker på, at klubben skal beholde

Denne uge har det været en historie i Spanien, at Christian Eriksen har bedt sin agent finde ud af, om Barcelonas interesse for at købe ham er så reel, at der kan ske et klubskifte denne sommer.

Men står det til engelske fodboldfans, så skal Tottenham absolut ikke sælge Eriksen. Der er nemlig ingen spiller, som man hellere vil beholde i truppen.

Det viser en afstemning, som det store tv-medie Skysports har igangsat. Her kan der stemmes på samtlige 28 spillere i Tottenham-truppen, og man kan vælge mellem mulighederne 'sælg' eller 'behold'.

Og blandt mere end 34.000 stemmer mener 94 procent, at Tottenham bør beholde Eriksen, mens kun seks procent mener, at han skal sælges nu, og det gør ham til klubbens mest populære spiller.

Kun Jan Vertonghen og Heung-min Son scorer samme tillid, mens topscorer Harry Kane er nede på 89 procents opbakning.

Helt skidt ser det dog ud for angriberne Vincent Janssen og Fernando Llorente, der kun har 18 og 16 procents opbakning til at blive, mens Moussa Sissoko med 14 procent stemmer for at blive er den spiller, som flest ønsker sig væk.

SKAL TOTTENHAM BEHOLDE SPILLEREN?
94 procent - Christian Eriksen
94 procent - Jan Vertonghen
94 procent - Heung-min Son
93 procent - Davinson Sanchez
93 procent - Kieran Trippier
92 procent - Hugo Lloris
90 procent - Dele Alli
89 procent - Harry Kane
88 procent - Lucas Moura
88 procent - Ben Davies
88 procent - Kyle Walker-Peters
85 procent - Eric Dier
82 procent - Harry Winks
80 procent - Victor Wanyama
80 procent - Moussa Dembele
73 procent - Toby Alderweireld
64 procent - Juan Foyth
63 procent - Erik Lamela
60 procent - Paulo Gazzaniga
54 procent - Serge Aurier
51 procent - Danny Rose
51 procent - Cameron Carter-Vickers
39 procent - Michel Vorm
33 procent - Josh Onomah
18 procent - Vincent Janssen
16 procent - Fernando Llorente
14 procent - Georges-Kevin N'Koudou
14 procent - Moussa Sissoko
Mere end 34.000 stemmer pr. spiller.

Artiklen fortsætter under billederne

Eriksen ville også komme på holdet i Manchester City:

Se også: Eriksens geniale stikpille: - Den appellerer han sikkert også

Se også: Eriksen har besluttet sig: Kan rejse hjem midt under VM

Se også: Derfor er Christian den bedste siden Laudrup

Torsdag havde Ekstra Bladet fat i journalisten Gary Jacob, der følger Tottenham for The Times, og han troede heller ikke, at London-klubben ville lade Eriksen skifte denne sommer.

- Barcelona vil være et step up for Eriksen, men der har været den snak i lang tid, uden det er blevet til noget, og så er det også spørgsmålet, om det er muligt eller ikke muligt at lægge pres på Tottenham, sagde Jacob til Ekstra Bladet.

- Walker skiftede væk i sommer, og vil du væk fra Tottenham, så skal du presse meget hårdt på. Berbatov pressede hårdt på i et år, Modric pressede hårdt i et år, og Bale gjorde det samme. Jeg ved ikke, om Eriksen er den type person, sagde Jacob.

Christian Eriksen har to år tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og det begynder at koste på den pris, som Tottenham kan kræve, ligesom Eriksens alder på efterhånden 26 år også begynder at blive en faktor.

- Hvis han skal sælges nu, så vil han nok koste mellem 50 og 60 millioner pund (426-511 millioner kroner, red). Men jeg vil blive meget overrasket, hvis de sælger ham til sommer. Tottenham har syv-otte spillere, der bliver tilbudt ny kontrakt denne her sommer, og Christian Eriksen er en af dem, lød det fra Jacob.

The Times-journalisten kom også med et bud på, hvad Eriksen kommer til at tjene, hvis han skriver under på en ny kontrakt, og det beløb kan du se lige her.

Se også: Afslører: 16-årige Eriksen pissede på stjernen

Se også: Dansk agent afslører: Sådan sælger man til FC Barcelona

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere