Blodig sheik køber Premier League-klub

Saudi-Arabiens kronprins har smidt 2,5 milliarder for den engelske Premier League-klub

Saudi-Arabiens kronprins, Mohamed bin Salman sammen med FIFA's præsident, Gianni Infantino og Ruslands Vladimir Putin ved VM i Rusland i 2018. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Saudi-Arabiens kronprins, Mohamed bin Salman sammen med FIFA's præsident, Gianni Infantino og Ruslands Vladimir Putin ved VM i Rusland i 2018. Foto: AP/Ritzau Scanpix

En af verdens blodigste ledere er i spidsen for en investorgruppe, som er ved at overtage den engelske traditionsklub Newcastle United.

Det er Saudi-Arabiens reelle leder, kronprins Mohamed bin Salman, som har fundet den store pung frem. Kronprinsen styrer en af Saudi-Arabiens største fonde, og sammen med to britiske partnere har han ifølge engelske medier smidt 2,5 milliarder kroner for Newcastle United.

Her har ejeren, Mike Ashley, i flere år været interesseret i at sælge, men efter flere forgæves forsøg, er der nu lavet en 31 sider lang kontrakt, som i sidste uge blev sendt videre til de engelske myndigheder. Salget skal i sidste ende godkendes af Premier League, hvilket kan tage nogle uger.

Mohamed bin Salman og hans fond overtager 80 procent af Newcastle United og bliver således de reelle ejere. Bliver overtagelsen som forventet godkendt, er der tale om endnu et eksempel på, at blodige regimer bruger fodbolden til sportshvidvaskning.  

Den 34-årige kronprins blev for alvor kendt internationalt, da hans udsendte bøller dræbte og parterede journalisten og systemkritikeren Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul 2. oktober 2018.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jamal Khashoggi blev henrettet på det saudiske konsulat i Istanbul. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Jamal Khashoggi blev henrettet på det saudiske konsulat i Istanbul. Foto: AP/Ritzau Scanpix
 

Sammen med en anden arabisk sheik, kronprins Mohammed bin Zayed Al Nahyan fra Abu Dhabi - familien som ejer Manchester City - står Mohamed bin Salman bag den blodige og bestialske krig i Yemen, som ifølge FN har udviklet sig til verdens værste humanitære krise.

Det var ligeledes de to kronprinser, der orkestrerede boykotten af Qatar. En operation, der blandt andet havde til formål at fravriste Qatar eneejerskabet af VM i fodbold i 2022. Det lykkedes som bekendt ikke. Men nu kan saudi-kronprinsen i stedet få sig en klub i Premier League.  

Investorgruppen med bin Salman har forhandlet i månedsvis med Mike Ashley, som købte Newcastle i 2007 for 1,1 milliarder kroner. Ashley, en af Englands rigeste mænd, blev aldrig populær hos klubbens fans. Dels fordi han sparkede flere af klubbens ikoner ud i mørket, og fordi han, ifølge fansene, ikke investerede nok penge i nye spillere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ashley er det største problem. Newcastles fans har ikke været begejstrerede for deres ejer. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Ashley er det største problem. Newcastles fans har ikke været begejstrerede for deres ejer. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Penge er i hvert fald ikke noget problem for bin Salman. Fonden, som han råder over, er god for svimlende 2000 milliarder kroner. Der er rigeligt råd til indkøb af spillere fra øverste hylde.

Ingen ved dog endnu, hvornår der igen kommer gang i Premier League. Da coronapandemien lagde fodbolden død i England 12. marts, var Newcastle placeret på hæderlig 13. plads.  

Se også: Brutal anklage kan få voldsomme konsekvenser

Se også: Voldsomt angreb på Premier League

Se også: 56 mio. til smørelse - det lugter grimt

1 af 3 Newcastle Uniteds Allan Saint-Maximin jubler sin seneste scoring i Premier League. Det var 7. marts ude mod Southampton. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
2 af 3 St. James Park er ligesom alle andre fodboldstadions i Storbritannien lukket grundet corona. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
3 af 3 Saudi-Arabiens kronprins, Mohamed bin Salman sammen med FIFA's præsident, Gianni Infantino og Ruslands Vladimir Putin ved VM i Rusland i 2018. Foto: AP/Ritzau Scanpix
165 kommentarer
Vis kommentarer