Bolt ringede til United live på tv: De anede ikke, det var ham

Den store Manchester United-fan Usain Bolt ringede ind til MUTV - men i studiet var der ingen, der reagerede på, at det var en superstjerne, der blandede sig i debatten

Usain er erklæret fan af Manchester United - og han ringede altså ind til studiet efter sejren over Middlesbrough. Foto: AP/Jon Super
Usain er erklæret fan af Manchester United - og han ringede altså ind til studiet efter sejren over Middlesbrough. Foto: AP/Jon Super

Der var masser af latter i tv-studiet på Manchester Uniteds egen tv-kanal MUTV nytårsaftensdag efter 2-1-sejren over Middlesbrough.

Selvfølgelig over sejren, men også da Mandy Henry i tv-studiet fik en helst speciel opringning fra en 'Usain' fra Jamaica.

- Så har vi Usain igennem fra Jamaica. Men det er vel ikke Usain Bolt, ha ha ha?, spøgte hun og fik hurtigt et svar:

- Jeg havde håbet, at du ville sige Usain Bolt. Det ER Usain Bolt her, lød det.

Men på grund af en dårlig forbindelse druknede det lidt, og Mandy Henry forstod det tydeligvis ikke og gik derfor videre til at stille et spørgsmål om, hvad 'Usain' havde på hjerte.

Og han var såmænd bare glad for sejren.

- De trykkede på, og de kom i mål. På Manchester United-metoden. Det var en god kamp, og jeg er meget glad.

Så blev der fulgt op med at par spørgsmål om, hvordan han skulle fejre nytår og derefter blev der ringet af - stadig uden af Mandy Henry tilsyneladende havde forstået sammenhængen.

Hun gav nemlig blot ordet videre til de to Manchester United-legender Gordon McQueen og Lou Macari i studiet.

Gordon McQueen gav 'Usain' ret i analysen af den sene sejr over Middlesbrough, og det var først, da Lou Macari fik ordet, at der blev stillet spørgsmålstegn ved identiteten af den jamaicanske gæst i telefonen.

- Mandy, kunne du høre, om det var Usain Bolt?, spurgte han

- Han sagde, at det ikke var Usain Bolt...

- Nå, gjorde han? For det lød som ham, sagde Lou Macari.

- Jeg er sikker på, at han så vil sende et tweet og skrive, at det var ham, lød svaret fra Mandy Henry.

Og det kom så ...

- Come on, knægt. Selvfølgelig var det mig på Man Utd TV lige nu.

Det fik naturligvis Mandy Henry til at reagere på Twitter:

Men også i studiet:

- Hvordan kunne jeg tvivle på verdens hurtigste mand? Gordon McQueen udfordrer dig til et kapløb - men det bliver ned til pubben.

- Jeg undskylder mange gang for at have tvivlet på dig. Ring endelig igen snart i det nye år og nyd fejringen i Jamaica.

Mon ikke der kommer et opkald fra Jamaica igen meget snart - og at der denne gang bliver reageret lidt anderledes på det?

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere