Normalt er der drama for alle pengene, når Arsenal og Tottenham mødes i det klassiske lokalopgør i Nord-London.
Den udgave, der starter 17.30 denne søndag, fik også tilført en dramatisk optakt, da en af de mest markante stjernenavne og stamspillere pludselig var at finde på bænken fremfor på banen.
At angriberen Pierre-Emerick Aubameyang sidder derude er en straf, som manager Mikel Arteta har idømt ham.
Det bekræfter spanieren selv overfor Sky Sport.
- Han skulle have startet kampen, ja. Vi havde en disciplinær sag. Vi må trække en streg og bevæge os videre. Vi holder det internt. Vi har en procedure på kampdage, som vi følger, og det er det, lød det fra Arteta, der ikke ville uddybe.
Engelske medier føler sig dog sikre på, at Gabon-spilleren er kommet for sent til storkampen.
Pierre-Emerick Aubameyang, der har lavet ni mål i 23 kampe i år, erstattes af Alexandre Lacazette til opgøret mod Pierre-Emile Højbjerg og de andre lokalrivaler.
Eriksen og co. reddet til sidst
Skandaløse forhold: - Har ondt af Superligafans