Når der den 29. maj holdes præsidentvalg i FIFA, så er den siddende præsident Sepp Blatter favorit til at genvinde posten, og det på trods af en række negative sager med anklager om korruption.
Foreløbig har tre personer meldt deres modkandidatur. Prince Ali Bin Al Hussein fra Jordan, den tidligere FIFA-official Jerome Champagne og den tidligere chilenske fodboldleder Harold Mayne-Nicholls.
Nu melder endnu en kandidat sig, og det er en lidt mere overraskende en af slagsen.
Franske David Ginola, der spillede godt 200 Premier League-kampe for Newcastle, Tottenham, Aston Villa og Everton fra 1995 til 2002, stiller nemlig op.
Den tidligere kantspiller, der også har været i PSG, er nu blevet 47 år og er dermed ung i FIFA-sammenhæng. Han bliver bakket op af den irske bookmaker Paddy Power og vil ifølge Sky fredag fremføre sine planer på et møde i London.
Sådan kan prinsen vælte Blatter
Platini hilser ny Blatter-modkandidat velkommen
Ginola har frem til 29. januar til at bevise, at han har 'spillet en aktiv rolle' i fodbolden i to af de seneste fem år, mens han skal fremvise støtte fra fem nationale forbund.
Ginola har de senere år brugt tiden på at rådgive et mindre fransk hold, vinder sølv i mesterskaber for rosé-vin, og så har han været ambassadør for Englands forfejlede bud på VM 2018.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.