Bombe under landskampe: - Giver ikke mening

Flere lande i VM-kvalifikationen kan blive hårdt ramt, hvis Premier League-klubberne nægter at frigive spillerne

Solskjær og Klopp er enige om, at det ikke går at sende spillerne til landskampe og så få dem 10 dage i karantæne. Foto:RUSSELL CHEYNE/Ritzau Scanpix
Solskjær og Klopp er enige om, at det ikke går at sende spillerne til landskampe og så få dem 10 dage i karantæne. Foto:RUSSELL CHEYNE/Ritzau Scanpix

Senere på måneden spilles der VM-kvalifikation over hele verden, men måske er det ikke alle lande, der kan stille med deres bedste spillere.

I England er coronareglerne så skrappe, spillere risikerer at skulle sidde 10 dage i karantæne efter hjemkomst fra en landskamp, og det vil de store Premier League-klubber ikke finde sig i.

- Det er helt sikkert noget, vi må diskutere. Vi betaler dem, så det giver ikke mening, hvis de tager ud og ikke kan spille for os, når de kommer tilbage. Det er en snak, vi må tage med spillerne, siger Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær til Skysports.

I Liverpool er manager Jürgen Klopp enig.

- Jeg forstår behovet fra forskellige fodboldforbund, men det er en tid, hvor man ikke kan gøre alle tilfredse, siger Klopp.

- Spillerne bliver betalt af deres klubber, og det betyder, at vi er nødt til at være førsteprioritet. Du kan ikke gøre alle glade i denne periode af vores liv, siger Klopp.

Det er kun lande, der er på den røde liste i Storbritannien, som der er problemer med at komme hjem fra.

Det er Danmark ikke, og heller ikke Israel og Østrig, hvor Danmark skal spille to af de tre kampe.

Portugal er til gengæld på listen, og det betyder, at Manchester Uniteds Bruno Fernandes måske misser VM-kvalifikationskampene mod Aserbajdsjan, Serbien og Luxembourg, hvis ikke han skal ti dage i karantæne ved hjemkomsten til Manchester.

Også Brasilien er på den røde liste, hvorfor Brasilien måske må undvære navne som Allison Becker, Fabinho og Roberto Firmino.

Storbritanniens røde liste

  • Angola
  • Argentina
  • Bolivia
  • Botswana
  • Brasilien
  • Burundi
  • Cape Verde
  • Chile
  • Colombia
  • DR Congo
  • Ecuador
  • Eswatini
  • Fransk Guiana
  • Guyana
  • Lesotho
  • Malawi
  • Mauritius
  • Mozambique
  • Namibia
  • Panama
  • Paraguay
  • Peru
  • Portugal
  • Rwanda
  • Seychellerne
  • Sydafrika
  • Surinam
  • Tanzania
  • Forenede Arabiske Emirater
  • Uruguay
  • Venezuela
  • Zambia
  • Zimbabwe

FIFA har foreløbig meldt ud, at klubberne kan nægte spillere at rejse hjem til landskampe, hvis de efterfølgende skal mere end fem dage i karantæne.

Flere lande er begyndt at rykke landskampe til andre lande for at kunne afvikle kampene. Norges hjemmekamp mod Tyrkiet er eksempelvis flyttet til Spanien, og flere kampe kan blive rykket i de kommende uger.

Tøfting: - Undrede mig i går

Thomas Frank i ordkrig om oprykning

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.