Se billederne her: Rasende Schmeichel skudt i sænk

Fire mål måtte Kasper Schmeichel indkassere, da Leicester ude tabte 2-4 til Bournemouth i Premier League. Han var selv rasende og fik gult og overtog også anførerbindet

Foto: John Sibley / Ritzau Scanpix
Foto: John Sibley / Ritzau Scanpix

Det var en lørdag til glemmebogen for Kasper Schmeichel i Premier League.

Den danske landsholdsmålmand måtte fire gange se sig passeret, da Leicester på udebane tabte 2-4 til Bournemouth.

Dermed har Leicester hentet seks point i de fem første runder, og målscoren lyder trist på 8-9 for Schmeichel og co.

Både Chelsea og Manchester City hentede tre point med sejre på henholdsvis 4-1 og 3-0, hvilket betyder, at Chelsea ligesom Liverpool har maksimumpoint efter fem runder.

Manchester City ligger på tredjepladsen med 13 point.

Ryan Fraser sørgede for bekymring hos Schmeichel to gange i første halvleg, da han i det 19. og 37. minut passerede danskeren.

Første gang var det et lumsk spark, der sad yderligt for Schmeichel, og anden gang var skotten igennem og fik alene med Schmeichel passeret den danske landsholdsmålmand.

Fire minutter før pausen sørgede Joshua King for at bringe hjemmeholdet foran 3-0 på et straffespark.

Leicester måtte sige farvel til Wes Morgan med 20 minutter igen, da han fik sin anden advarsel og dermed rødt kort. Kasper Schmeichel brokkede sig så meget, at han selv fik et gult kort, og han overtog også anførerbindet.

SE SCHMEICHEL RASE SIG TIL GULT HER:

Foto: Ritzau/Scanpix/ Toby Melville
Foto: Ritzau/Scanpix/ Toby Melville

Foto: AP/Mark Kerton
Foto: AP/Mark Kerton

Foto: John Sibley / Ritzau Scanpix
Foto: John Sibley / Ritzau Scanpix

Se alle målene fra kampen:
 

Ni minutter før tid fandt Ryan Fraser så Adam Smith, der øgede til 4-0.

Så tog et eller andet ved Leicester, som scorede to gange inden for to minutter.

I 88. minut var det James Maddison, der reducerede på et straffespark, og kort efter sørgede Marc Albrighton for slutresultatet 2-4.

Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing var alle med i startopstillingen for Huddersfield.

Her slog Crystal Palace-stjernen Wilfried Zaha til efter 38 minutter, da han i venstre side driblede rundt med Huddersfields forsvar og kanonerede bolden i mål til 1-0, som blev kampens resultat.

Manchester City havde ikke de store problemer med at besejre Fulham på hjemmebane.

3-0 lød sejren på, efter at omdiskuterede Leroy Sané fik lov at starte inde og scorede til 1-0 efter to minutter, efter at Fernandinho havde sat et kontraangreb i gang og fandt Sané med en fornem pasning.

David Silva scorede i første halvleg til 2-0, mens Raheem Sterling satte en fod på Sergio Agüeros oplæg til 3-0.

Chelsea var bagud 0-1 hjemme mod Cardiff, der havde Kenneth Zohore på bænken. To flotte scoringer sent i første halvleg af superstjernen Eden Hazard vendte dog kampen.

Foran 2-1 sørgede Hazard for et hattrick, da han øgede til 3-1 på et straffespark i anden halvleg, og Willian var manden bag målet til 4-1, som blev kampens resultat.

Arsenal vandt 2-1 ude over Newcastle.

Se også: Se målet her: Dansk VM-helt med lynscoring

Se også: Bøder hjælper ikke i danskerklub: Nu skal de træne i kjole

15 kommentarer
Vis kommentarer