Annonce:
Annonce:

Brasiliansk stjerne udsat for dødstrusler

Den tidligere Arsenal spiller Willian har ophævet sin kontrakt med brasilianske Corinthians, efter han og familien har modtaget dødstrusler

Willian har ophævet kontrakten med Corinthians efter dødstrusler. Foto: Pedro H. Tesch/AP/Ritzau Scanpix
Willian har ophævet kontrakten med Corinthians efter dødstrusler. Foto: Pedro H. Tesch/AP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Brasilianske fans er kendt for at være meget passionerede, men nu siger den tidligere Chelsea og Arsenal-stjerne Willian fra.

Han har valgt at ophæve sin aftale med den brasilianske klub Corinthians, og han giver dødstrusler mod ham og hans familie skylden for, at det nu kommer så vidt.

- Grunden til min afgang er de trusler, som jeg har modtaget og især truslerne rettet mod min familie. Truslerne stoppede aldrig, siger Willian til det brasilianske medie Globo Esporte.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Willian i aktion mod argentinske Boca Juniors. Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix
Willian i aktion mod argentinske Boca Juniors. Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Han fortæller, at truslerne først gik udover hans kone og børn, men at de efter et stykke tid også begyndte at blive sendt til hans far og søster.

Klubben er kede af, at skulle slippe deres rutinerede kantspiller, men fortæller, at de accepterer og respekterer Willians beslutning om at ville forlade klubben før kontraktudløb.

Annonce:

Den 34-årige brasilianer nåede otte år i engelsk fodbold, hvor han først tørnede ud for Chelsea i syv sæsoner, inden han tog et enkelt år i Arsenal.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Willian nåede syv sæsoner i Chelsea-trøjen. Foto: Ian Waltin/AP/Ritzau Scanpix
Willian nåede syv sæsoner i Chelsea-trøjen. Foto: Ian Waltin/AP/Ritzau Scanpix
 

Før starten på 21/22-sæsonen skiftede den vævre kantspiller så til hjemlandet, hvor han i det seneste år har tørnet ud for Corinthians.

Brasilianeren nåede at score et enkelt mål i sine 45 optrædener for klubben, hvor han missede flere kampe grundet skader.

Willian bliver i øjeblikket rygtet tilbage til engelsk fodbold, hvor Premier League-klubben Fulham skulle stå klar med en kontrakt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Arsenal og City fastholder perfekt Premier League-start

Jubler efter triumf

Vilde billeder: Kom med i Nickis mareridt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: