Bringer sit hold foran - nægter at juble

Thomas Tuchel er ligeglad med Hakim Ziyechs sure reaktion, efter at marokkaneren scorede til 1-0 mod Brighton

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Det gik ikke ubemærket hen, at Hakim Ziyech nægtede at fejre sit mål, da han tirsdag scorede til 1-0 for Chelsea mod Brighton i Premier League.

Samtidig brugte den marokkanske offensivspiller en stor del af første halvleg på at mundhugges med holdkammeraten Romelu Lukaku.

Men Thomas Tuchel siger, at han er ligeglad med Ziyechs sure reaktion, der kommer efter managerens kritik af Chelseas angrebsspil sidste weekend.

- Jeg er glad. Han kan score 20 mål mere uden at fejre - det har jeg intet problem med, siger Tuchel ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det er normalt, at spillerne snakker, at de ikke er glade, og at de ikke kan lide det, når vi siger, at vi ønsker mere fra dem, tilføjer han.

Hakim Ziyech gav Chelsea føringen efter 28 minutter, da han huggede bolden i nettet fra distancen.

Se marokkanerens scoring i videoen i toppen af artiklen.

Men det udløste mildest talt begrænset jubel fra den 28-årige marokkaner, der har tilbragt mere tid på bænken end på banen i denne sæson.

Artiklen fortsætter under billedet..

Hakim Ziyech var ikke helt oppe at ringe efter sit andet mål i sæsonen. Foto: Tony Obrien / Ritzau Scanpix.
Hakim Ziyech var ikke helt oppe at ringe efter sit andet mål i sæsonen. Foto: Tony Obrien / Ritzau Scanpix.
 

Ziyech har kun startet inde i otte kampe i denne sæson indtil videre.

Tirsdagens mål er hans andet mål i sæsonen.

Brighton åbnede anden halvleg lovende, og i det 60. minut måtte Chelsea-keeperen Kepa Arrizabalaga give fortabt, da forsvaret forsømte at dække op. Det tillod stopperen Adam Webster at udligne til 1-1 efter et hjørnespark.

1-1 blev også slutresultatet på American Express Community Stadium, og dermed må Chelsea se førerholdet Manchester City trække mere og mere fra i Premier League.

Chelsea er på tredjepladsen med 44 point efter 23 kampe. Det er 12 point efter Manchester City, der samtidig har spillet en kamp færre. Liverpool ligger på andenpladsen med 45 point efter 21 kampe.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til 'Agenterne'

Randers-klubikon Mads Fenger bestod i 2017 lægetjekket hos Zulte Waregem. Parterne var enige om en fireårig aftale og Fenger blev i sin nye Zulte-trøje fotograferet til offentliggørelsen af transferen.

Under besøget i Belgien skete der dog noget, der fik Fengers agent, Mads Bach Lund, til at ane uråd.

Lyt til 'Agenterne' her eller på din fortrukne podcastplatform.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+