Brød forbud for at feste med reality-deltagere

Endnu en Premier League-spiller har ikke kunne modstå fristelsen for at deltage i vilde fester under Storbritanniens lockdown

Morgan Gibbs-White er blevet fanget i en dobbeltmoralsk handling af dimensioner. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Morgan Gibbs-White er blevet fanget i en dobbeltmoralsk handling af dimensioner. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Det er ikke alle, der navigerer lige vel i coronakrisen.

I Storbritannien, hvor der indført strenge krav under pandemiens hærgen, har flere Premier League-spillere udvist særdeles dårlig dømmekraft.

Everton-spilleren Moise Kean holdt en stor fest i sin lejlighed, men særligt Manchester City-spilleren Kyle Walker har excelleret i stupide handlinger.

Læs mere her:

Se også: Stjerne angrer efter forbudt sex-fest

Men nu melder Wolves-spilleren Morgan Gibbs-White sig ind i klubben af 'covidiots', som The Daily Mail poetisk skriver.

U17-verdensmesteren har tidligere opfordret det britiske folk at blive hjemme i selvisolation og kun bevæge sig uden for, hvis det var strengt nødvendigt.

Men nu er den nuværende U21-landsholdsspiller så blevet fanget på en video, hvor han angiveligt er til en fest med sin ny modelkæreste, Britney De Villiers, og to reality-deltagere fra programmet Love Island.

På videoen, der er postet på sociale medier og senere fjernet igen, ses Wolves-spilleren hygge sig i festligt lag.

Cicinnatti Bengals' cheerleadere blev til tider tvunget til at tabe sig. Foto: Privat/Getty Images Sport og Spil Fyret for letpåklædt billede: Få indblik i den dystre cheerleader-verden

Fodboldspillerens ekskæresten, Tia Noakes, kritiserer ham i hårde vendinger og mener, at Morgan Gibbs-White er 'kommet på afveje'.

- Han er en rollemodel, og folk ser op til ham. Han virker som en sød og stille dreng. Meget respektfuld og dejlig, da vi var sammen.

- Men jeg har set en stor forandring hos ham. Det kommer til at ende skidt for ham. Han er blevet ledt på afveje, lyder det fra Tia Noakes ifølge The Daily Mail.

Wolves har bekræftet hændelsen og håndterer sagen internt, lyder det. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Wolves har bekræftet hændelsen og håndterer sagen internt, lyder det. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Morgan Gibbs-Whites lejr har afvist at kommentere historien, men Wolves har ifølge den britiske avis bekræftet hændelsen og udtaler, at 'man behandler sagen internt'.

Midtbanespilleren har fået 13 kampe for Wolves' førstehold denne sæson.

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

Se også: Bekymring i Premier League: Frygter træningsboykot

Se også: Gigantisk tv-lussing kan vente

Se også: Kritiserer sløv Balotelli: - En skændsel

1 kommentar
Vis kommentarer