Brød uskrevne regler: Mourinho var rasende

José Mourinho raser over Roberto Martinez' opførsel

José Mourinho raser over Roberto Martinez (Foto: AP)
José Mourinho raser over Roberto Martinez (Foto: AP)

José Mourinho er i store problemer for tiden. Ikke nok med, at hans Chelsea har fået den værste liga-start siden 1988 - den portugisiske manager har også problemer med sine kollegaer.

Lørdag blev det til et 1-3-nederlag ude mod Everton, og det er mandag kommet frem, at der i kølvandet på kampen udspillede sig en stridighed mellem de to chefer.

Det er normal kutyme, at hjemmeholdet lader udeholdets manager afvikle sit pressemøde først, så udeholdet hurtigere kan komme hjem.

Men lørdag var Roberto Martinez første mand til pressemøde, og det irriterede Mourinho, der konfronterede sin kollega.

- Roberto, næste gang så lad mig komme til før dig, for det er os, der er nødt til at rejse, lød det fra en vred Mourinho ifølge Daily Mirror.

Martinez, der stadig var i gang med at tale med pressen, svarede hurtigt tilbage.

- Det er ikke os, der kontrollerer det José. Jeg bestemmer det ikke, lød det fra Martinez.

Da Mourinho var gået til sit pressemøde, talte Martinez mere med pressen.

- Da han slog os 6-3 i sidste sæson, der var han sådan en flink mand. Jeg foretrækker ham sådan, sagde Martinez.

Mourinho og Stones har i forvejen et anstrengt forhold til hinanden efter sommerens transfer-polemik omkring John Stones, som Everton ikke ville sælge til Chelsea.

Efter fem runder er Chelsea nummer 17 med fire point for fem kampe - Everton er nummer seks med otte point.

Se Chelseas nederlag til Everton her:

I sommer var Mourinho på toppen i Chelsea (Foto: AP)
I sommer var Mourinho på toppen i Chelsea (Foto: AP)
 

11 kommentarer
Vis kommentarer