Buher af Wenger: Chokerende med Arsenal

Arsene Wenger har sikret sig sommerjob, hvis han snart skulle være færdig som Arsenal-manager

Arsenal dummede sig igen (Foto: AP)
Arsenal dummede sig igen (Foto: AP)

Premier League-sæsonen 2015/2016 overrasker igen og igen. Midtugens runde var ingen undtagelse.

Mens førende Leicester måtte nøjes med et enkelt point hjemme mod West Bromwich, så tabte både nummer to, tre og fire onsdag aften. Manchester City tabte hos Liverpool, og Tottenham tabte hos West Ham, mens det mest overraskende var, at Arsenal tabte 1-2 hjemme til Swansea fra bunden af rækken og fulgte op på weekendens 2-3-nederlag til Manchester United.

- Var det lige så dårlig en kamp som kampen på Ols Trafford i weekenden? Ja, absolut, lyder det fra den tidligere Liverpool-storspiller og nuværende Skysport-ekspert Phil Thompson.

- De var ok i første halvleg, men også kun ok - og scorede. De dominerede kampen indtil Routledge mod spil og chancer scorede for Swansea. Men til sidst fortjente Swansea det. Arsenal var dårlige. Det var chokerende, siger Thompson.

- Jeg kan ikke huske, at Fabianski havde en redning i anden halvleg. Det er på hjemmebane. Det er Emirates. Det er dem, der går efter titlen, siger Thompson.

- Det var en absolut rystende indsats i anden halvleg, siger Thompson.

Se også: Iskold Arsenal-legende: 'Så må Wenger ud'

Arsene Wenger står i problemer igen (Foto: AP)
Arsene Wenger står i problemer igen (Foto: AP)

Se også: Ny nedtur for Arsenal: Må undvære stjerner mod Tottenham

Undervejs i kampen blev der buhet af manager Arsene Wenger for hans beslutning om at udskifte målscorer Joel Campbell midt i anden halvleg på et tidspunkt, hvor Arsenal jagtede føringsmålet.

Hos goal.com lyder det, at Arsene Wenger har haft mange lavpunkter i sin Arsenal-karriere, men at det her kan være et skridt nær enden.

- De fans, der blev til slutningen af kampen, de buhede ikke bare efter slutfløjtet. De piftede også spillerne ned i tunnelen en efter en, lyder det.

Arsenal dummede sig igen (Foto: AP)
Arsenal dummede sig igen (Foto: AP)
 

Skulle Arsenal-ledelsen gå hen og få nok af Arsene Wenger, så skal han dog ikke frygte for at være arbejdsløs hen over sommeren. Wenger skal således være ekspert hos BeIN Sport under sommerens EM-slutrunde, der begynder om 99 dage.

- Han vil eksklusivt tage del i vores udsendelser før og efter kampene, siger BeIN Sport-direktør Florent Houzot.

- Han er venner med Nasser Al-Khelaifi, og han vil slutte sig til vores eksperter Robert Pires, Marcel Desailly, Omar da Fonseca og Jean-Pierre Papin, siger Houzot.

Arsenal har med ti kampe igen seks point op til førende Leicester, men har nu også blot fem point ned til West Ham på sjettepladsen.

Joel Campbells scoring var faktisk meget flot  - se den her:

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere