Chelsea insisterer - men Everton afviser kæmpebud

Chelsea FC er oppe på 30 millioner pund i jagten på John Stones, men Everton siger fortsat nej tak

For et par sæsoner tilbage var der ikke mange, der ventede, at John Stones ville blive den helt store defensive profil i engelsk fodbold. Dette er dog sket, og denne sommer er presset massivt på Everton for at gafle spilleren. Især Chelsea FC kæmper hårdt, og fik i opstarten afvist et bud på 20 millioner pund.

Dette var dog ikke nok for Everton, og London-klubben valgte derfor at hæve buddet til 26 millioner euro. Også dette blev dog afvist på Goodison Park, og nu forsøger Chelsea sig for tredje gang med et svimlende bud på 30 millioner euro.

Også dette afvises dog ifølge Press Association Sport. I Everton håber holdkammeraterne da også fortsat på, at Stones bliver:

- Vi vil helt sikkert have ham til at blive her i klubben. Han er en fantastisk fyr og en god fodboldspiller, mens han er en afgørende del af vores hold. Stones har udviklet sig for alvor gennem de to seneste sæsoner, og vi vil have ham til fortsat at udvikle sig hos os. Dette skal ske under manager Roberto Martinez, mens samarbejdet med Phil Jagielka forhåbentlig kan fortsætte, siger Steven Naismith til Press Association Sport og fortsætter:

- Roberto Martinez har udtalt, at han går efter at styrke holdet yderligere. Jeg tror ikke, at nogen i denne forbindelse har tænkt på, at Stones skulle væk fra klubben, udtaler han.

I Premier League har Everton fået en flot sæsonstart med fire points i de to første kampe. I første runde smed man ellers overraskende points hjemme mod Watford, men senest vandt holdet ude med hele 3-0 over Southampton. I Everton håber man dermed på at kunne rette op på en skuffende sæson senest, hvor holdet måtte tage til takke med en placering langt fra Europa.

Se også: Er Mourinho klar til at ofre sin stærke mand?

3 kommentarer
Vis kommentarer