Chelsea jagter tidligere Superliga-spiller

London-klubben vil ifølge svensk avis betale omkring 60 mio. kr. for Malmö FF's Anel Ahmedhodzic, der sidste efterår var lejesvend i Hobro

Anel Ahmedhodzic i den lyseblå Malmö FF-trøje har gjort det så godt i den skånske klub, at Chelsea nu angiveligt er interesseret i at købe ham. Foto: Anders Bjuro/TT/Ritzau Scanpix
Anel Ahmedhodzic i den lyseblå Malmö FF-trøje har gjort det så godt i den skånske klub, at Chelsea nu angiveligt er interesseret i at købe ham. Foto: Anders Bjuro/TT/Ritzau Scanpix

For et år siden spillede han i Hobro, nu vil Chelsea have ham.

Malmö FF-spilleren Anel Ahmedhodzic er angiveligt på Frank Lampards indkøbsliste i Chelsea.

Det er svenske Kvällsposten, der skriver historien om Premier League-interessen for den bomstærke 21-årige forsvarer, der sidste efterår havde stor succes som lejesvend i Hobro.

Ifølge avisen er London-klubben parat til at betale Malmö FF otte mio. euro – ca. 60 mio. kr. – for Ahmedhodzic, der har fået sit store gennembrud i 2020.

Anel Ahmedhodzic (med femtallet på ryggen) fejrer en Hobro-scoring med Pål Alexander Kirkevold og Christian Cappis. Foto: Jens Dresling
Anel Ahmedhodzic (med femtallet på ryggen) fejrer en Hobro-scoring med Pål Alexander Kirkevold og Christian Cappis. Foto: Jens Dresling

Han var stærkt spillende i efteråret 2019 i Hobro og udmærkede sig som en af de bedste midterforsvarere i Superligaen.

De gode takter har han fortsat i det skånske under Jon Dahl Tomassons ledelse. Han har spillet fast for Malmö FF og også fået debut på Bosnien-Hercegovinas landshold.

Transfervinduet er som bekendt lukket, men er der hold i historien, kan et skifte meget vel blive en realitet til januar.

Der er den svenske sæson også afsluttet - og Malmö FF har formentlig snuppet endnu et mesterskab.

Jordan Pickford var ikke i nærheden af at ramme bolden, og Everton-målmandens voldsomme indgreb koster Virgil dan Dijk en lang pause. Foto: Peter Byrne/Ritzau Scanpix Premier League Efter skrækskade: Nu er der godt nyt

Cristiano Ronaldo har ikke længere corona. Foto: Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Ude af isolation

Nobby Stiles mellem Pete Bonetti og Bobby Moore efter en testkamp mod Danmark forud for VM i 1966. Foto: Ritzau Scanpix Engelsk fodbold Engelsk legende er død

3 kommentarer
Vis kommentarer