Chelsea må undvære topscorer i fire kampe

Chelseas Diego Costa har pådraget sig en muskelskade og forventes ude i de næste fire kampe

Diego Costa kan måske være tilbage i starten af maj. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)
Diego Costa kan måske være tilbage i starten af maj. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)

Chelsea har et komfortabelt forspring til konkurrenterne i toppen af Premier League, og det er manager Jose Mourinho formentlig ekstra godt tilfreds med set i lyset af, at han formentlig må undvære topscorer Diego Costa i de kommende kampe.

- Alle spillere - undtagen Diego Costa - er klar, sagde Jose Mourinho ifølge klubbens hjemmeside på fredagens pressemøde forud for søndagens opgør mod Queens Park Rangers.

Diego Costa måtte have hjælp til at komme på benene af Stoke-keeper Asmir Begovic. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth) Premier League - 4. apr. 2015 - kl. 22:31 Chelsea-stjerne må holde flere ugers pause

Det er en muskelskade, Costa døjer med, og Mourinho regner med at have den spanske landsholdsspiller tilbage i starten af maj, så han er klar til at spille sæsonens fire sidste kampe.

Som det ser ud nu, må Premier Leagues førerhold undvære Costa mod Queens Park Rangers, Leicester, Manchester United og Arsenal.

Se også: Mourinho tror på succes efter CL-exit

Diego Costa er i gang med sin første sæson i Premier League og har indtil videre scoret 19 mål, hvilket gør ham til delt topscorer ved siden af Harry Kane fra Tottenham.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere