Chelsea-profil erkender: I mit livs dårligste form

Stjernespilleren Eden Hazard har aldrig prøvet at spille så dårligt i karrieren, som det er tilfældet lige nu

Det skorter i år på succesoplevelser for Chelsea og Hazard, der har spillet skidt. (Foto: AP)
Det skorter i år på succesoplevelser for Chelsea og Hazard, der har spillet skidt. (Foto: AP)

Chelseas midtbanespiller Eden Hazard erkender, at han kan miste sin normale stamplads på klubholdet som følge af svage præstationer på det seneste.

Den 24-årige belgiske landsholdsspiller siger, at formen aldrig har været dårligere, end den er lige nu. Hazard, som blev kåret til Premier Leagues bedste fodboldspiller i sidste sæson, håber, at han snart kan vise sig fra sin bedste side igen.

- Det er første gang i karrieren, at jeg har haft en så svær periode. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor det er blevet sådan.

- Jeg ved bare, at jeg må arbejde hårdt for å komme tilbage på det niveau, jeg ønsker. Det satser jeg på at klare, siger Hazard.

TV: Sidste år var Hazard en stjerne, scorede kontinuerligt og førte Chelsea-holdet an som offensivt omdrejningspunkt. Se en af hans gudescoringer fra mesterskabssæsonen her.

Belgieren ved, at han ikke kan forvente en fast plads, hvis de svage præstationer bliver ved.

- Jeg blev bænket mod Porto i Champions League. Jeg ved, at jeg kan blive vraget. Sådan er det, når man ikke spiller godt, pointerer Hazard.

Han er alligevel stærk i troen på, at tingene vil blive bedre.

- Jeg tror, manageren (José Mourinho) ønskede at sende mig et signal ved at bænke mig mod Porto.

- Jeg ved, at jeg kan lære meget af svære perioder som denne. Jeg vil komme stærkere tilbage, lover Hazard.

Holdkammeraterne i Chelsea har også slidt med at præstere i denne sæson. Chelsea er helt nede som nummer 16 i ligaen efter otte spillerunder.

5 kommentarer
Vis kommentarer