Chelsea satte rekord - og vandt uden Andreas Christensen

Chelsea spiller sig med en sejr på 2-0 over Crystal Palace op på andenpladsen i Premier League

Frank Lampard fortsætter med at give de unge chancen. Foto: TONY O'BRIEN/Ritzau Scanpix
Frank Lampard fortsætter med at give de unge chancen. Foto: TONY O'BRIEN/Ritzau Scanpix

Se også: Nye problemer for Eriksen: Bænket igen

Med Andreas Christensen på bænken i hele kampen slog et rekordungt Chelsea-mandskab lørdag eftermiddag London-rivalerne Crystal Palace i Premier League med 2-0.

Med sejren - der var Chelseas sjette i træk - spillede holdet sig op på andenpladsen i den bedste engelske fodboldrække med 26 point for 12 kampe.

Chelsea stillede til kampen med sit yngste hold nogensinde i Premier League, og med en gennemsnitsalder på bare 24 år og 88 dage var Chelseas hold på dagen også det yngste blandt alle 20 Premier League-klubber i denne sæson.

Spillere som Fikayo Tomori, Reece James, Mason Mount og Tammy Abraham har alle fået chancen i denne sæson, fordi Chelsea er ramt af transferkarantæne, og det har reduceret gennemsnitsalderen på holdet markant.

Chelsea åbnede scoringen efter små 52 minutter, da topscorer Tammy Abraham blev prikket fri i feltet på en fin førsteberøring fra Chelsea-anfører Willian og sikkert sparkede bolden fladt forbi Vicente Guaita i Crystal Palace-målet.

Det var Tammy Abrahams tiende sæsonmål, og dermed er han oppe på siden af Jamie Vardy fra Leicester på topscorerlisten.

Offensivt havde Crystal Palace generelt ikke meget at byde på i kampen, hvor gæsterne blot havde en enkelt afslutning inden for målrammen.

Scoringen fra Chelsea fik dog sat mere gang i opgøret, og i de efterfølgende minutter var hjemmeholdet tæt på at fordoble føringen på gode forsøg af Mason Mount og Christian Pulisic.

I det 79. minut lykkedes det for netop Pulisic at få bolden i nettet, da han flot fulgte op på en pareret afslutning fra Michy Batshuayi og scorede sit femte mål i de seneste tre kampe.

Christian Pulisic cementerede Chelseas sejr. Foto: ADRIAN DENNIS/Ritzau Scanpix
Christian Pulisic cementerede Chelseas sejr. Foto: ADRIAN DENNIS/Ritzau Scanpix
 

Se også: Tottenham-stjerne forklarer mystisk fravær

En Dynamo-fan stormer banen efter et derby mod Shakhtar i 2015. Foto: NurPhoto Sport og Spil KKK-hætter og hagekors: Berygtede hooligans i Danmark

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere