Chelsea-stjerne fik brutal sms - 'du er uønsket'

Diego Costa er færdig i Chelsea efter nådesløs sms fra Antonio Conte

Efter venskabskampen mod Colombia droppede Diego Costa bomben på et pressemøde. Video: AP SNTV

Med 26 mål i 46 kampe har Diego Costa haft en mere end godkendt sæson.

Den kontroversielle spanske angriber spillede en hovedrolle, da Chelsea erobrede det engelske mesterskab foran Christian Eriksen og Tottenham, men indsatsen har tilsyneladende ikke imponeret mestrenes italienske træner, Antonio Conte.

Se også: Kæmpe PL-stjerne har besluttet sig for skifte: Taler med min nye klub

Han har nemlig sendt en noget brutal sms til stjernen, hvor han kort og kontant meddeler, at Costa ikke har nogen fremtid på Stamford Bridge.

Det afslørede Diego Costa selv, da han mødte den spanske presse efter onsdagens venskabskamp mod Colombia, som sluttede 2-2.

- Jeg er en Chelsea-spiller, men de ønsker ikke, at jeg er der. Antonio Conte har fortalt mig i en sms, at han ikke regner med mig til næste sæson, fortæller en skuffet angriber, der allerede har indstillet sig på et sommerskifte.

- Det er en skam. Jeg har allerede videresendt beskeden til folk i Chelsea, så de kan træffe en beslutning. Men det er tydeligt, at træneren ikke regner med mig og ikke ønsker mig der. Så er du nødt til at finde et hold, lyder det ifølge ESPN.

Det kommer dog ikke som den store sensation, at Diego Costa skal videre.

Han har tidligere indrømmet, at han forsøgte at komme væk sidste sommer.

- Ville jeg væk? Ja, jeg var ved at tage afsted, har han tidligere fortalt BBC med henvisning til, at familien havde svært ved at falde til i London.

Han har også været sat i forbindelse med et skifte til Kina, hvor han vil kunne tjene svimlede summer. Allerhelst vil han dog tilbage til Atletico Madrid. Et skifte, der dog er umuliggjort af den transfer-embargo, FIFA har pålagt den spanske hovedstadsklub.

- Det ville være dejligt at vende tilbage til Atletico, men det er svært ikke at spille i fire-fem måneder. Det er kompliceret, men folk ved, at jeg elsker Atletico, og at jeg elsker at bo i Madrid, indrømmer Diego Costa, der har scoret 58 mål i 120 kampe og vundet to mesterskaber, siden han ankom til Chelsea i 2014.

Chelsea har tilsyneladende allerede en afløser i støbeskeen. Således tyder alt på, at Romelu Lukaku er på vej retur til London efter sit ophold i Everton.

Se også: Skades-chok i Chelsea: Nu er dommen faldet

Se også: Astronomiske summer: Chelsea slår Premier League-rekord

Se også: Ufattelig finale-sejr: Arsenal skriver historie med kontroversiel kasse

Se Costas søde drilleri her:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere