Chelsea-stjerne vinder endnu en hæderspris

N'Golo Kanté er for anden gang på få uger blevet kåret som sæsonens bedste spiller i engelsk fodbold

N'Golo Kanté er kåret til årets spiller af journalisterne. Foto: AP
N'Golo Kanté er kåret til årets spiller af journalisterne. Foto: AP

Fodboldspilleren N'Golo Kanté har modtaget endnu en hædersbevisning.

Chelsea-spilleren er blevet kåret som sæsonens bedste spiller i engelsk fodbold af football Writers' Association (FWA), som er en sammenslutning af britiske fodboldjournalister.

Prisen blev i år uddelt for 70. gang.

- Det er en fantastisk ære at vinde denne pris, siger midtbanespilleren til FWA's hjemmeside.

- Det er et meget stort øjeblik i min karriere, at FWA udnævner mig til årets bedste spiller, fordi der er så mange store spillere hos Chelsea og i Premier League, siger franskmanden.

N'Golo Kanté er kåret til årets spiller af journalisterne. Foto: AP
N'Golo Kanté er kåret til årets spiller af journalisterne. Foto: AP

Hans klubkammerat Eden Hazard blev nummer to, mens Tottenhams Dele Alli snuppede tredjepladsen.

26-årige N'Golo Kanté blev for to uger siden også kåret som årets spiller i engelsk fodbold.

Ved den lejlighed var det Professional Footballers' Association (PFA), den engelske spillerforening, der stod bag kåringen.

For to år siden var N'Golo Kanté et ubeskrevet blad i engelsk fodbold.

Det ændrede sig i sommeren 2015, da Leicester hentede ham i Caen i Frankrig.

N'Golo Kanté var en af profilerne i Leicesters sensationelle mesterskabssæson, og det skaffede ham en kontrakt med Chelsea.

Klubben ligger i klar førerposition i Premier League, så N'Golo Kanté har udsigt til at blive engelsk mester for andet år i træk.

Chelsea millimeter fra titlen: Tottenham snubler mod West Ham i engelsk titeljagt:

Se også: Vanvid! Storklub smider halv milliard for 16-årig

Chelsea kunne ikke have vundet det engelske mesterskab uden denne spiller. Foto: AP Sport og Spil Jan Mølby: Han er Chelseas vigtigste spiller

Lille N'Golo Kanté var altid et skridt foran alle andre. Som en skakspiller forudså han, hvad der ville ske, og som en jæger slog han til, når chancen var der. Sådan har den franske EM-stjerne erobret mange bolde i sit liv. Foto: JS Suresnes Sport og Spil Den nye franske stjerne: Her kommer han fra

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere