Anklaget for voldtægt

Der foregik angiveligt mere end en ulovlighed, da Chelsea-stjernen søndag blev arresteret af politiet, fortæller Daily Mail

Skandalerne vælter i øjeblikket ned over Callum Hudson-Odoi. Arkivfoto: Piroschaka van de Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Skandalerne vælter i øjeblikket ned over Callum Hudson-Odoi. Arkivfoto: Piroschaka van de Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kører ikke ligefrem på skinner for Chelsea-talentet Callum Hudson-Odoi.

Først blev han afsløret i at have brudt forbuddet mod at samles, da han inviterede en mindre forsamling inklusiv en ung model ind i sit hjem og blev anholdt søndag morgen af politiet. Senere blev han dog løsladt, skriver flere medier heriblandt Daily Mail.

Men ulovlighederne stoppede tilsyneladende ikke her for Callum Hudson-Odoi. For nu er den 19-årige englænder blevet anklaget for voldtægt af en kvinde, som var blandt de inviterede, skriver Daily Mail.

I første omgang forlød det ellers, at den unge Chelsea-stjerne var blevet arresteret af politiet, efter han tidligt søndag morgen var blevet opdaget i at have inviteret kvinden over i sit hjem. Samtidig bekræftede politiet, at der var blevet tilkaldt en ambulance, da kvinden angiveligt havde været i fysisk nærkontakt med kantspilleren.

Arresteret: Brød loven med kvindelig model

Kender intet til sagen
Callum Hudson Odois arbejdsgiver, Chelsea, har endnu ikke selv været ude officielt og kommentere på historien.

Til gengæld skrev det lokale medie London Evening Standard tidligere mandag, at de havde været i kontakt med den engelske storklub. De afviste dog at kende noget til sagen. Til gengæld udtalte en talsperson fra politiet (Metropolitan Police) dog, at de havde modtaget et opkald om hændelsen.

- Politiet og London Ambulance Service modtog et opkald 03:53 (lokaltid) søndag morgen 17. maj om, at en kvinde følte sig utilpas, sagde talspersonen ifølge London Evening Standard.

Artiklen fortsætter under billedet:

Der er rigeligt at tage sig til hovedet i ærgrelse for Callum Hudson-Odoi. Arkivfoto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er rigeligt at tage sig til hovedet i ærgrelse for Callum Hudson-Odoi. Arkivfoto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Testet positiv i marts
Og så er der corona-lovbruddet.

Callum Hudson-Odoi blev ellers tilbage i marts som en af de første spillere i England testet positiv for coronavirus. Siden da har han naturligvis været i isolation i sit hjem i det vestlige London, hvor episoden med kvinden også skulle have fundet sted.

Callum Hudson-Odoi er gennem længere tid blevet udråbt som et af de helt store talenter i engelsk fodbold. I denne sæson er det blevet til 17 kampe i Premier League for Chelsea, mens han også har bidraget med et enkelt mål og fire assists.

Trods sin unge alder har han allerede 53 førsteholdskampe for London-klubben på sit CV, og han har samtidig fundet vej til netmaskerne otte gange.

Desuden har den 19-årige kantspiller allerede opnået sin debut på det engelske landshold, hvor han indtil videre står noteret for tre optrædener.

Arresteret: Brød loven med kvindelig model

Absurd! Tophold i corona-skandale

Brød forbud for at feste med reality-deltagere

Anders' vilde rejse til superkroppen