Terry og Ferdinand skal ikke give hånd

Racismeanklaget John Terry kommer ikke til at give hånd med Anton Ferdinand inden kamp

Premier League meddelte torsdag aften, at der ikke skal gives hånd mellem spillerne fra Chelsea og Queens Park Rangers inden søndagens Premier League-kamp på Stamford Bridge.

Beslutningen er truffet på grund af den igangværende racismesag mod Chelseas anfører, John Terry, der er anklaget for at have ytret sig racistisk over for QPR's mørkhudede forsvarsspiller Anton Ferdinand i efteråret under den omvendte kamp.

I en pressemeddelelse skriver Premier League blandt andet følgende:

- Under normale forhold skal der gives hånd inden kampene. Men efter at have talt med både Chelsea og Queens Park Rangers omkring den retslige kontekst i forhold til John Terry og Anton Ferdinand vælger vi at aflyse seancen inden søndagens kamp.

John Terry har hele tiden sagt, at han er uskyldig i sagen, som genoptages i retten efter sommerens EM-slutrunde Polen og Ukraine.

Den kendsgerning kostede tidligere på året John Terry anførerbindet på det engelske landshold, da det engelske fodboldforbund (FA) ikke ville have en anfører ved EM med en sådan sag hængende over sig.

John Terry må gerne udtages til EM, men efter FA's beslutning om anførerbindet valgte Fabio Capello at stoppe som engelsk landstræner.

Italieneren ville selv vælge sin anfører. Desuden mente Capello, at man ikke kunne tage anførerbindet af John Terry, når han ikke var dømt i sagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere