Har Tyrkiet opgivet Hiddink?

Det tyrkiske fodboldforbund har angiveligt opgivet at holde på deres landstræner

Vender Hiddink tilbage til Chelsea? (Foto: AP)
Vender Hiddink tilbage til Chelsea? (Foto: AP)

Chelsea fyrede tidligere på sæsonen Carlo Ancelotti i utilfredshed med den italienske managers resultater, som heller ikke kunne sikre Roman Abramovich det eftertragtede Champions League-trofæ. Lige siden har managersædet været ledigt i klubben.

Læs også: Chelsea fyrer Ancelotti

Guus Hiddink har hele tiden været den varmeste kandidat til London-klubben, og han har heller ikke afvist at være interesseret i at vende tilbage til London-klubben. Nu har det tyrkiske fodboldforbund angiveligt opgivet at holde på deres ombejlede landsholdschef.

- Han kan ikke sige nej til Chelsea. Så vi tror, han ønsker at rejse. Chelsea er for godt et tilbud til at kunne afslå, og det accepterer forbundet, siger en højtstående kilde i forbundet til BBC sport.

- Hiddink føler, at han stadig har et arbejde at gøre der. Han ønsker at arbejde med spillere hver dag, vinde mesterskaber og måske også Champions League. Vi har indset, at Hiddink har stået i spidsen for landsholdet for sidste gang, hvis Chelsea er villige til at betale kompensationen, lyder det.

Hvis historien er sand, så vender Guus Hiddink tilbage til den klub, som han midlertidigt stod i spidsen for i slutningen af sæsonen 2008/2009, hvor han sikrede Chelsea FA Cup-trofæet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere