Annonce:
Annonce:

Chelsea-boss så godt som færdig: SKAL vinde finale

Chelseas-manager Maurizio Sarri er under kæmpe pres inden Liga Cup-finalen mod Manchester City. London-klubben har problemer under hans ledelse, og kampen på Wembley kan sagtens vise sig at blive italienerens sidste

Efter Chelseas pinlige 0-6-nederlag til Manchester City var der stor tvivl om Sarris fremtid. Producer: Martin Lorentsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League
Følg Chelsea

Maurizio Sarri går ud på Wembley som dead man walking …

Chelseas italienske manager har brug for en hulens masse sejre eller et mindre mirakel for at beholde sit job på Stamford Bridge. Måske begge dele.

Det er vind eller forsvind for Sarri i Liga Cup-finalen mod Manchester City i den engelske fodboldkatedral, og en sejr er muligvis slet ikke er nok.

Det kan blive vind og forsvind for den kæderygende italienske træner, der ankom til London i sommer for at afløse landsmanden Antonio Conte.

Nu tyder noget på, at Chelsea endnu engang skal på trænerjagt, og man bliver i hvert fald ikke rig af at spille på, at Sarri bliver næste Premier League-manager på skafottet.

Den 60-årige italiener er storfavorit hos bookmakerne efter nogle frygtelige sidste uger på trænerbænken.

I de 43 første kampe har Sarri hentet flere sejre i Chelsea, end Pep Guardiola gjorde i sine første 43 kampe i Manchester City. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
I de 43 første kampe har Sarri hentet flere sejre i Chelsea, end Pep Guardiola gjorde i sine første 43 kampe i Manchester City. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Det kan virke paradoksalt, at hans job er så meget i fare, når man ser på statistikken.

Annonce:

Sarri fik en drømmestart og har hentet 28 sejre i 43 kampe. Det er en mere, end Pep Guardiola hentede i sine 43 første opgør som Manchester City-manager.

Men Guardiola tabte ikke 0-4 til Bournemouth, og han tabte ikke som Sarri 0-6 til en direkte rival.

For to uger siden blev London-klubben slagtet af Manchester City, og da Manchester United mandag aften sendte Chelsea ud af FA Cup’en, troede mange, at Sarri var færdig.

’Du bliver fyret i morgen tidlig’, morede United-tilhængerne sig med at synge, mens der blev råbt ’Fuck Sarri-ball’ fra nogle af Chelsea-fansene på Stamford Bridge.

For Sarri erstattede bagud 0-2 César Azpilicueta med backen Davide Zappacosta, mens offensive ’game changere’ som stortalentet Callum Hudson-Odoi og angrebsfyrtårnet Olivier Giroud sad og trillede tommelfingre på bænken.

Det var tæt på at få oprøret til at bryde ud på tilskuerpladserne, hvor mange tilsyneladende har mistet troen på italieneren.

For to uger siden tabte Sarris Chelsea hele 0-6 til Manchester City i et opgør i Premier League. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
For to uger siden tabte Sarris Chelsea hele 0-6 til Manchester City i et opgør i Premier League. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Maurizio Sarri var vellidt i Napoli og har forsøgt at kopiere succesformlen i Chelsea.

Annonce:

Det startede godt, men det virker som om, modstanderne i Premier League nu har fundet ud af, hvordan de skal håndtere ’Sarri-ball’.

Sarri har været efter sine egne spillere og efterlyst både ledere og sjæl. Selv er han i medierne blevet kritiseret for at være alt for forudsigelig, for ikke at kunne motivere spillerene og for at overfylde deres hoveder op med taktiske instrukser.

Hans træninger og møder har ry for at være kedelige.

Og skal man ellers tro flere engelske medier, har Chelsea sendt en føler til det engelske fodboldforbund for at høre om muligheden for at låne Steve Holland – tidligere Chelsea-træner og nuværende assistenttræner for landstræner Gareth Southagate – resten af sæsonen.

Det afviser London-klubben, men at det er svære tider, kan de ikke løbe fra.

Annonce:

I lighed med forgængere som André Villas-Boas og Luiz Felipe Scolari risikerer Maurizio Sarri at gå glip af foråret i London. Kun en sejr og en pokal mod Pep Gurdiolas Manchester City synes at kunne forlænge hans trænerliv i Chelsea.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sarri er presset til at skabe resultater her og nu. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix
Sarri er presset til at skabe resultater her og nu. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix

'Jeg forstår det ikke'

Tålmodigheden med træneren er kort i Chelsea.

Selv om Maurizio Sarris statistik matcher Pep Guardiolas start i Manchester City, er der kæmpe forskel på de to finaletrænere.

Spanieren var aldrig i fare, italieneren kan ryge, hvornår det skal være.

- Hvorfor der er forskel? Fordi han var heldig. Nej, I må spørge begge klubber, Manchester City og Chelsea, om det.

- Jeg ved ikke, om jeg er under pres fra min klub eller jer. Jeg ved det ikke, sagde Sarri på pressemødet efter torsdagens Europa League-sejr over Malmö FF, hvor han også kom med sit bud på, hvorfor Guardiolas snor tilsyneladende er så meget længere:

- Vælger du Guardiola, er du nødt til at være tålmodig, for klubben ved udmærket godt, at Guardiola har brug for tid. Det er ikke særlig let for et engelsk hold at spille den slags fodbold.

Annonce:

Det har heller ikke været let for Andreas Christensens klub at omsætte Sarris idéer, men Chelsea-manageren er uforstående over for, at hans tid i London-klubben har været genstand for så stor kritik i de engelske medier.

- Vi er kun et point fra top fire med samme antal som Arsenal, og folk siger, at Arsenal gør det godt. Vi må gøre det lidt bedre end dem, for vi er i en finale, og alligevel er vores sæson en katastrofe.

- Jeg forstår det ikke. Og husk, at holdet fik 70 point i sidste sæson, ikke 100, siger Sarri, der søndag eftermiddag på Wembley kan vinde sit første trofæ i trænerkarrieren.

Chelsea er for nylig blevet straffet og må ikke handle i de næste to transfervinduer. Bliv klogere på sagen her. Producer: Kristian Hansen

De har allerede mistet deres managerjob i denne sæson

Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
 

Slavisa Jokanovic, Fulham

Serberen blev sæsonens første offer for en fyring i Premier League, da han midt i november fik sparket i Fulham.

Jokanovic førte i sidste sæson London-klubben op i den bedste række, men syv sejrsløse kampe og placering som nummer sidst fik Fulham til at trykke på panikknappen.

Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
 

Mark Hughes, Southampton

Rutinerede Mark Hughes blev i sidste forår hyret som frelser, og Southampton reddede sig under waliserens ledelse.

Det sikrede ham en ny kontrakt, men opholdet på sydkysten blev ikke langt. I starten af december blev Hughes ofret, da klubben lå under nedrykningsstregen.

Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

José Mouriho, Manchester United

Den kontroversielle portugiser lagde sig ud med alt og alle, og det var kun et spørgsmål om tid, før United ville give ham sparket.

Et nederlag til Liverpool udløste kort før jul en fyreseddel, og det har de ikke fortrudt på Old Trafford. Ole Gunnar Solskjær har været en fremragende afløser.

 

Foto: Adam Holt/Ritzau Scanpix
Foto: Adam Holt/Ritzau Scanpix
 

David Wagner, Huddersfield

Tyskeren førte sensationelt Huddersfield op i Premier League i 2017.

Eventyret har dog fået tilføjet nogle grimme kapitler i denne sæson, og midt i januar valgte Wagner selv at trække sig efter en frygtelig serie resultater.

Danskerklubben lå håbløst sidst, og det er ikke blevet bedre siden.

 

Claude Puel, Leicester

Franskmanden blev kritiseret for sit arbejde, bl.a. af Kasper Schmeichels far, Peter. Han havde ellers efterladt klubben i en nogenlunde position, men ambitionerne var større.

Dolberg taler ud: - Jeg var bange

Hjulmand om Brøndby-rygter: - Ingenting i artiklen er sandt!

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: