Chelsea-stjerne afslører: Manchester United forsøgte at hente mig

Chelsea-spilleren Willian var en eftertragtet herre i sommeren 2016, hvor Manchester United forsøgte at lokke ham til Old Trafford

Willian skulle være holdkammerater med Paul Pogba i Manchester United, hvis det var op til José Mourinho. Foto: All Over Press/
Willian skulle være holdkammerater med Paul Pogba i Manchester United, hvis det var op til José Mourinho. Foto: All Over Press/

For to år siden var brasilianske Willian en hovedperson af de store, da Chelsea blev mestre i Premier League. 35 kampe fik midtbanespilleren for London-klubben, der efterfølgende brød sammen og også brød med manager Jose Mourinho.

Den portugisiske manager tog i stedet til Manchester United, og her forsøgte Mourinho at lokke Chelsea-stjernen Willian med sig. Det fortæller spilleren nu selv i et interview:

- Det er rigtigt, at der var tilnærmelser i sommeren 2016. De kom fra Manchester United, fordi Jose Mourinho også var der. Jeg ved ikke, om der var andre klubber inde i billedet. Der er jo altid en masse på internettet. Jeg er dog glad for, at så mange værdsætter mit arbejde, siger Willian til Globo Esporte.

I denne sæson er Willian blevet kastet rundt på banen og er ofte blevet fravalgt, og et skifte til Kina har flere gange været meldt som en mulighed. Et scenarie spilleren selv da heller ikke vil afkræfte:

- Jeg ved det ikke på nuværende tidspunkt. Skal man tage afsted eller ikke. Lige nu er jeg dog glad i Chelsea. Jeg føler, at dette er et hjem for mig, udtaler brasilianeren.

I interviewet slår Willian desuden fast, at han er stor beundrer af klubbens manager Antonio Conte, selvom han er blevet fravalgt flere gange i denne sæson.

Se også: Det så du ikke på tv: Unik optagelse afslører managerens slag

Se også: Wenger: Prøvede at hente Kante til Arsenal to gange

Se også: Serbisk stjerne forlader Chelsea efter ni år

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere