FA fastholder karantæne: Afviser Mourinhos appel

Det engelske fodboldforbund, FA, har afvist Jose Mourinhos appel og fastholder hans karantæne for udtalelser om dommeren efter Chelsea-nederlag til Southampton

FA har afvist Jose Mourinhos appel imod den straf, han fik efter kampen mod Southampton 3. oktober.

Chelsea-manageren blev tildelt en kamps karantæne og en bøde på 50.000 pund. Southampton vandt kampen 3-1 og Mourinho følte sig særligt snydt i en situation, hvor Falcao i stedet for et straffespark fik et gult kort for film.

Mourinho skuler til sit ur. Forståeligt. Tiden er ved at løbe ud for den portugisiske manager, der ikke formår at levere resultater længere. (Foto: AP)
Mourinho skuler til sit ur. Forståeligt. Tiden er ved at løbe ud for den portugisiske manager, der ikke formår at levere resultater længere. (Foto: AP)
 

- Ved 1-1 har vi et straffespark, det er et gigantisk straffespark, og han er bange for at dømme det, ligesom alle andre er han bange for at dømme dem. Hvis FA ønsker at straffe mig, de straffer ikke andre managere, men okay, så kan de straffe mig, sagde Mourinho dengang efter kampen i en bemærkelsesværdig syv minutter lang monolog.

Og det gjorde de så FA, de straffede Mourinho.

Mourinho mangler stadig at tage stilling til, om han vil appellerer end anden sanktion fra FA, hvor fodboldforbundet har tildelt ham en kamps karantæne og en bøde på 40.000 pund for sin opførsel i nederlaget mod West Ham 24. oktober.

Appellerer han ikke inden klokken 18 fredag aften, kan han ikke være med på sidelinjen i lørdagens Premier League-kamp mod Stoke.

TV: Oven på det kontroversielle 'I got nothing to say'-interview var det en gladere Mourinho, der mødte pressen, da holdet endelig formåede at vinde. Offerrollen var dog intakt, og ifølge portugiseren vil alle stadig af med ham. Den holdning har han næppe ændret, efter hans appelsag er blevet afvist. Se interviewet efter sejren mod Dynamo Kiev her.