Sikke et selvmål: Udlejet Chelsea-spiller scorer - for Chelsea

Derby-spiller Fikayo Tomori fik en katastrofal start i Liga Cup'en mod Chelsea. Han scorede nemlig et klodset selvmål - for klubben, der ejer ham

Fikayo Tomori (5) og de øvrige Derby-spillere kan ikke tro deres egne øjne efter Tomoris selvmål. Foto: Nick Potts/AP/Ritzau Scanpix
Fikayo Tomori (5) og de øvrige Derby-spillere kan ikke tro deres egne øjne efter Tomoris selvmål. Foto: Nick Potts/AP/Ritzau Scanpix

Det var nok ikke lige sådan, at Fikayo Tomori havde forestillet sig sin første scoring for Chelsea ...

Den 20-årige forsvarer, har siden han var syv år gammel, været en del af 'The Blues' - men i dag er han lejet ud til Derby. Og det var altså som Derby-spiller, at han fik sat bolden ind. I eget net, forstås.

Et ganske bizart et af slagsen i øvrigt.

For indlægget fra Davide Zappacosta efter blot fire minutters spil i Liga Cup'en hoppede lige en gang, så Tomori sparkede over bolden med venstrebenet og med støttebenet dirigerede bolden i mål.

Skidt start for Tomori, der retmæssigt lyder fornavnene Oluwafikayomi Oluwadamilola - man forstår, at han blot bliver kaldt Fikayo.

Og dermed fik han ikke rigtig sendt det rigtige signal til Chelsea-manager Maurizio Sarri om at kalde ham hjem og bruge ham. Det er i øvrigt blot sket en enkelt gang før - da han som 18-årig blev skiftet ind i sæsonens sidste Premier League-kamp i sæsonen 2015/16.

Han kunne dog finde lidt trøst i, at Derby blot fem minutter senere udlignede ved Jack Marriott - og så kunne de to mandskaber starte forfra.

Det gjorde Derby så ved at score endnu et selvmål - denne gang ved Richard Keogh. Ikke så spektakulært som Tomoris, selv om opbygningen var næsten identisk.

Igen kunne Derby udligne på Stamford Bridge kort efter. Denne gang med Martyn Waghorn i målscorerens rolle, inden Cesc Fabregas kort før pausen for tredje gang kunne bringe Chelsea foran. Men denne gang altså for første gang på et regulært mål.

Den stilling hold gennem hele anden halvleg, og Andreas Christensen - der spillede godt en time i midterforsvaret - og resten af Chelsea kan glæde sig over at være avanceret til kvartfinalen i 'den lille' pokalturnering.

Christian Eriksen er også klar til kvartfinalen i turneringen. Han var udnævnt til anfører og fik 84 minutter på banen for Tottenham, der på udebane slog West Ham med 3-1.

Son Heung-min lavede Tottenhams to første mål, mens Christian Eriksen lagde op til Tottenhams tredje mål, da han sendte et hjørnespark ind til Fernando Llorente, der scorede sikkert.

Artiklen fortsætter under tv-klippet.

Ud over Chelsea og Tottenham er fire andre hold klar til kvartfinalerne. Det drejer sig om Premier League-mandskaberne Bournemouth og Arsenal samt Middlesbrough fra næstbedste række og Burton fra tredjebedste række.

Manchester City tager imod Fulham torsdag.

Kampen Leicester-Southampton er udsat efter at Leicester-ejer Vichai Srivaddhanaprabha lørdag omkom i en helikopter-ulykke. Du kan se nye optagelser af ulykken her.

Lodtrækningen er allerede foretaget, og den ser således ud:
Arsenal-Tottenham
Leicester/Southampton-Manchester City/Fulham
Middlesbrough-Burton
Chelsea-Bournemouth

Se også: Nyt pokalchok: 2. divisionshold sender Superliga-mandskab ud

Se også: Stor pokal-overraskelse: AGF dummer sig

Se også: Brøndby-nedtur i Champions League

Se også: FCM-træner anholdt efter at have sendt krænkende billeder

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere