Ubegribeligt dumt: Stjerne bryder coronakarantæne

Chelseas Mason Mount kunne ikke holde sig hjemme i corona-karantæne. Det er ikke populært i det engelske

Mason Mount fejrer en scoring med holdkammeraterne i Chelsea. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix
Mason Mount fejrer en scoring med holdkammeraterne i Chelsea. Foto: DAVID KLEIN/Ritzau Scanpix

Torsdag kunne Chelsea meddele, at Callum Hudson-Odoi var testet positiv for coronavirus, og at samtlige spillere derfor var sendt i karantæne.

Hans holdkammerat Mason Mount lader dog ikke til at have forstået budskabet. I hvert fald blev den unge englænder søndag spottet på en fodboldbane i Barnet nord for London, hvor han spillede fodbold med nogle kammerater - heriblandt West Hams Declan Rice, der i modsætning til Mason Mount ikke er underlagt karantæne.

Det skriver Mirror, der også har fotodokumentationen i orden.

Hudson-Odois positive test var medvirkende til, at Premier League droppede weekendens kampe og suspenderede ligaen frem til 3. april, og derfor har Mounts beslutning om at tage en tur på fodboldbanen naturligvis fået sindene i kog i Engand.

Ifølge Mirror skulle ledelsen i Chelsea også være oppe i det røde felt, og den 21-årige midtbanekomet kan derfor se frem til en bøde fra klubben, skriver avisen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Mason Mount har haft en fremragende sæson i Chelsea. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Mason Mount har haft en fremragende sæson i Chelsea. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
 

Chelsea har endnu til gode at melde noget officielt ud om sagen, men ifølge Mirror har en talsmand for klubben sagt, at man har mindet Mason Mount om, hvilket ansvar han har.

Mason Mount har været en af sæsonens helt store åbenbaringer på Frank Lampards Chelsea-hold og har scoret seks gange og lagt op til fem yderligere scoringer i 29 kampe.

Udover Callum Hudson-Odoi er også Arsenals manager, Mikel Arteta, testet positiv for corona, men derudover er ingen Premier League-profiler bekræftet smittede. Flere klubber er dog gået i frivillig karantæne, fordi medarbejdere eller spillere har udvist symptomer på virussen.

Se også: F1 i coronaens skygge: - Det er fucking skørt

Se også: Spiller videre trods corona: - Det er den rette løsning

Nicklas Backman fik rødt kort, og dommeren fastholdt - helt uforståeligt - sin kendelse efter kampen. Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix Sport og Spil Grotesk fejldom: Systemet har spillet fallit!

47 kommentarer
Vis kommentarer