Den danske scout Torben Aakjær blev i nat fyret af Manchester United efter en række synspunkter på Facebook, der var lige en tand for kritiske over for udlændinge.
Dansk United-scout fyret efter Facebook-storm
De kontroversielle kommentarer er nu fjernet fra Aakjærs Facebook-side, men han kommer med kommentarer mod både østeuropæere og muslimer.
- Klubben har fået bevismaterialet fra The Guardian, startede en undersøgelse, og vi har afbrudt samarbejdet med Mr. Aakjær. Manchester United vil ikke tolerere den form for opførsel, lyder det i en meddelelse fra United til The Guardian.
Selv mener Aakjær, at flere af kommentarerne er taget ud af en sammenhæng og muligvis forkert oversat.

Han peger også på muligheden for, at han er blevet hacket af nogen, der ikke kan lide ham eller Manchester United.
- Jeg mener, at vi bør lukke vores grænser, som mange danskere mener, men jeg ville aldrig bruge denne aggressiv tone, siger Aakjær til den engelske avis.
- Jeg ville aldrig skrive skidt eller lort om andre mennesker. Jeg har aldrig skrevet noget racistisk, og det lyder ikke som mig. Jeg er slet ikke racist, så jeg er chokeret, siger Aakjær.
- Når jeg hører det her, så sender det en anden besked om, hvem jeg er, siger Aakjær.

Aakjær afviser ikke alle citaterne, men benægter 1000 procent, at han skulle stå bag alle kommentarerne, og han afviser også at have postet et særligt foto med svømmende grise og teksten. 'Det er tid til at indsætte vores hemmelige våben mod islamister'.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Torben Aakjær, men foreløbig har forsøget været forgæves.
Se alle mål og højdepunkter fra weekendens Premier League i dette klip:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.