City bekræfter: Stjernen smutter

Manchester City er åben for tilbud på Leroy Sané, efter at tyskeren har afvist tilbud om kontraktforlængelse

Klubben har tilbudt ham en ny kontrakt to-tre gange, men han har afvist tilbuddene, siger Josep Guardiola om Leroy Sane. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
Klubben har tilbudt ham en ny kontrakt to-tre gange, men han har afvist tilbuddene, siger Josep Guardiola om Leroy Sane. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her.

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her.

Den tyske hurtigløber Leroy Sané er på vej ud af døren i Manchester City, hvis der står en køber klar med et rimeligt beløb.

Det siger klubbens manager, Josep Guardiola, på et pressemøde, fordi Sané gentagne gange har sagt nej til en kontraktforlængelse.

- Leroy har afvist at forlænge sin kontrakt. Nu ved alle, at hvis to klubber kan blive enige efter sæsonen, så kan han få lov til at skifte.

- Er det ikke tilfældet, så smutter han gratis ved kontraktudløb. Klubben har tilbudt ham en ny kontrakt to-tre gange, men han har afvist tilbuddene, siger Josep Guardiola.

Den 24-årige kantspiller kom til Manchester City i 2016, og hans kontrakt udløber i sommeren 2021.

Leroy Sané kan få lov til at skifte denne sommer, hvis Manchester City får et passende tilbud. Foto: Andrew Yates/Reuters
Leroy Sané kan få lov til at skifte denne sommer, hvis Manchester City får et passende tilbud. Foto: Andrew Yates/Reuters
 

På tværs af alle turneringer har han lavet 39 mål og lagt op til 45 mål i 134 kampe for Manchester City. Det er på baggrund af den flotte statistik, at Guardiola og co. har tilbudt Sané flere kontrakttilbud.

- Når vi giver et tilbud til en spiller, så er det, fordi vi vil have ham. Han har særlige kvaliteter.

- Vi vil have spillere, som vil spille for os og opnå noget. Han er god fyr, og jeg er vild med ham. Jeg har ikke noget imod ham, men han vil have et andet eventyr, siger Guardiola.

Leroy Sané har ikke været på banen siden august, hvor han pådrog sig en skade i Community Shield-opgøret mod Liverpool.

Tyskeren kan potentielt få comeback mandag, når Manchester City møder Burnley i Premier League.

Sport og Spil Billige bud: Dem skal du bare have

Ingen af holdene kom på tavlen, da Brøndby gæstede FC Midtjylland. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Træt af spillerne: Stop det så!

Se også: Endelig kom beskeden

Få døgn før derbyet mellem FCK og Brøndby er der blevet begået hærværk mod FCKs stadion samt træningsanlæg. Foto: Aleksander Klug FC København - 19. jun. 2020 - kl. 16:38 Hærværk mod FCK

11 kommentarer
Vis kommentarer