City dummede sig gevaldigt mod bundhold

Mestrene fra Manchester City var på vej mod sejr nummer otte i træk, men smed 2-0-føring væk mod Burnley.

Manchester City dummede sig søndag gevaldigt, da mestrene var på vej mod sejr nummer otte i træk i Premier League.

Foran 2-0 ved pausen mod de nedrykningstruede oprykkere fra Burnley lignede det tre sikre point, men gæsterne fik sensationelt 2-2 med hjem fra Manchester med to scoringer i anden halvleg.

George Boyd sørgerede for uventet spænding, da han kort efter pausen reducerede til 1-2, og Ashley Barnes scorede til 2-2 med 10 minutter tilbage af kampen.

Premier League Chelsea smed point i Southampton

Noget af en skuffelse for Manchester City, som med en sejr kunne have holdt nytår kun ét point efter førerholdet Chelsea. Nu er afstanden mellem de to tophold på tre point, hvilket tilfældet også var inden søndagens 19. spillerunde.

Chelsea havde tidligere søndag spillet 1-1 ude mod Southampton, så det var ventet, at Manchester City ville udnytte førerholdets pointtab.

Chelseas ejer Roman Abramovitch fejrer Champions League-triumfen i 2012 med sine spillere. (Foto: Lefteris Pitarakis/AP) Premier League Rigmændenes milliard-fight: Så meget har City og Chelsea brugt

Ved pausen var Manchester City i fuld kontrol foran 2-0 på mål af David Silva og Fernandinho.

Især sidstnævntes 2-0-mål var en perle. Den brasilianske midtbanespiller modtog bolden lidt uden for straffesparksfeltet, han tog et træk og fyrede af. Bolden tog undersiden af overliggeren og fløj i mål.

Se højdepunkterne her:

Inden da viste David Silva, hvorfor Manchester City trods mange skader hos angriberne har klaret sig flot uden en spydspids på det seneste.

Den spanske kantspiller fik bolden tæt på mål, snurrede rundt om sig selv og afsluttede med sit stærke venstre ben. Akkurat som en garvet angriber ville have gjort det. Det lignede den ventede hjemmesejr, men så faldt Manchester City sammen.

0 kommentarer
Vis kommentarer