City-manager om nyt nederlag: Svært at fatte

Manuel Pellegrini frygter ikke at blive fyret efter den seneste tids svage Manchester City-resultater

Mens Manuel Pellegrini ser betænkelig ud, så er Crystal Palace-manager Alan Pardew lutter smil efter mandagens Premier League-opgør. (Foto: AP)
Mens Manuel Pellegrini ser betænkelig ud, så er Crystal Palace-manager Alan Pardew lutter smil efter mandagens Premier League-opgør. (Foto: AP)

Selvom Manchester City sad tungt på spillet i mandagens Premier League-kamp mod Crystal Palace, tabte den forsvarende mester overraskende 1-2, og det har holdets manager svært ved at begribe.

City havde 22 afslutninger og en boldbesiddelse på knap 75 procent, men det lykkedes altså blot at score et enkelt mål.

- Det er svært at fatte, men sådan er fodbold. Vi skulle have vundet, sådan som vi spillede, siger City-manager Manuel Pellegrini ifølge Reuters.

Se også: Palace slukker Citys mesterskabs-drømme

Se også: Palace slukker Citys mesterskabs-drømme Mandagens nederlag betyder, at Manchester City halser efter i toppen af Premier League og nu har både Manchester United, Arsenal og Chelsea foran sig.

Pellegrini går dog ikke og spekulerer i, at den seneste tids fattige pointhøst risikerer at få ham fyret.

- Det er det eneste, jeg aldrig bekymrer mig om. Måske har man en vanskelig sæson, men man bekymrer sig aldrig om det, siger han om risikoen for en fyreseddel.

Bum! Veteran-angriber slår til mod City:

Den chilenske manager mener, at Crystal Palace bragte sig foran på et offside-mål i første halvleg.

- De scorede først et offside-mål og så et smukt mål på frispark. Vi skabte mange chancer, men brændte dem. Derfor tabte vi.

Se også: Medie: Man City forhandler med Ancelotti

- Alt, vi kan gøre, er at prøve at hente flest mulig point i sæsonafslutningen, og så må vi se, hvem der bliver nummer et, to, tre og fire, lyder der ifølge nyhedsbureauet NTB fra Pellegrini.

Manchester City får søndag mulighed for at tage et skridt op i tabellen, når holdet møder ærkerivalen Manchester United i et lokalderby på udebane.

Se også: Van Persie misser storkamp

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere