City og Leicester sejrer i voldsomt vejr

Manchester City slog West Ham med 2-1, og Leicester vandt 4-2 over Watford i kampe, der var præget af snevejr

Manchester City holder trit med de andre tophold i Premier League, efter at holdet søndag slog West Ham med 2-1 på hjemmebane.

Samtidig slog Leicester med Kasper Schmeichel på hjemmebane Watford med 4-2.

Begge kampe var i perioder præget af kraftigt snefald, og der måtte begge steder bruges kræfter på at rydde banen eller linjerne.

Tidligere på dagen blev opgøret mellem Burnley og Tottenham udsat på grund af snevejret i England.

Trods snefaldet og et glat underlag flød spillet nogenlunde i kampene, men især i opgøret mellem Leicester og Watford blev der også begået en del fejl.

Manchester City sad som i de fleste af sine kampe tungt på boldbesiddelsen og dikterede spillet mod West Ham.

Efter at have fået annulleret et mål kom City foran efter 33 minutter, da midtbanespilleren Ilkay Gündogan afsluttede et godt angreb med en simpel afslutning.

Anden halvleg kom lidt sent i gang, så man havde tid til at få ryddet banen for sne, men det ændrede ikke på meget.

City sad på spillet, og West Ham var sjældent farlig.

Opgøret bød på to sene mål. Den indskiftede veteran Fernandinho sparkede City på 2-0, inden den ligeledes indskiftede Manuel Lanzini leverede en flot reducering på kampens sidste aktion.

Leicester spillede sig op på niendepladsen i Premier League med 4-2-sejren over Watford. Især holdet offensive profiler rullede sig ud.

James Maddison scorede til 1-0 efter 16 minutter, og veteranen Jamie Vardy lynede til både 2-1 og 3-1 lige inden pausen.

I anden halvleg lukkede Ademola Lookman ballet til 4-2 efter forarbejde af blandt andre Ashley Barnes.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.