Nogle gange kræver det ofre, hvis sejren skal i hus.
Det kan være i form af hårdt arbejde. eller ufine metoder. Og nogle gange kræver det en tand ...
Det gjorde det i hvert fald for Manchester Citys Aleksandar Kolarov i lørdagens Manchester-derby, hvor United tog imod City.
I hvert fald blev Kolarov efter 2-1-sejren afbilledet i City-omklædningsrummet med en manglende fortand i overmunden.
Det var Manchester Citys reserve-keeper Wilfredo Caballero, der lagde et billede op på sin Instagram-profil-
Umiddelbart gik rygterne på, at han mistede tanden i en luftduel med Uniteds Marouane Fellaini, hvor belgieren fik svinget sin albue lige ind i Kolarovs hoved.
Men efterfølgende tog City-manager Pep Guardiola lidt af broden af det rygte:
- Kolarov har mistet en af sine tænder i løbet af kampen. Han ved ikke engang selv hvorfor, sagde spanieren efter kampen, hvor han i øvrigt fremhævede serberen som en af holdets bedste.
Selv virkede Kolarov til at tage det med ophøjet ro. I hvert fald havde han intet problem med at spille kampen færdig - og han ser da heller ikke helt trist ud på billedet fra omklædningsrummet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.