City-stjernes agent: 'Sig undskyld, Guardiola'

Det er blevet til en krig på ord mellem Josep Guardiola og Yaya Tourés agent, Dmitri Seluk, der sender svinere frem og tilbage

Josep Guardiola sagde tidligere på dagen, at Yaya Touré skulle undskylde for sine agents udtalelser, men til vil agenten altså ikke finde sig i. Nu sender han i stedet flere krav den anden vej, hvor han vil have Guardiola til at undskylde over for flere parter.

- Jeg vil sige undskyld til Guardiola, hvis han undskylder til Pellegrini for, hvad han gjorde mod ham. Hvis du er en gentleman, så sker de ting ikke bare. Han (Pellegrini, red.) underskrev en ny kontrakt sidste år, men bliver så skubbet ud for at gøre plads til Guardiola. Pellegrini var en gentleman, siger Seluk til telegraph.co.uk.

- Guardiola skal også sige undskyld til Joe Hart. Det er ikke rigtigt, at komme til England for så at skille sig af med engelske spillere. Guardiola vil have nye klubber til Yaya og Hart, men de bliver ikke de sidste.

57059513.jpg 

Yaya Tourés agent er ikke bange for Guardiola, og han går gerne i krig med ham for sin spiller.

- Hvis han vil have en krig, så kan han få en. Hvad skal jeg undskylde for? Han kan ikke lide min mening, men hvad forventer han, jeg siger, når han gør sådan mod Yaya Touré? Han er en spiller, der har skabt historie for Manchester City. Han har vundet ligaen to gange, FA Cup en gang og Liga Cuppen to gange.

- Desværre for Guardiola, så er der ytringsfrihed i verden. Han vil ikke have spillere med personlighed. Han går direkte ind og tager en krig med Joe Hart og Touré, som er to af klubben største spillere. Han gjorde det samme i Barcelona med Samuel Eto'o og Zlatan Ibrahimovic.

TV: Agüero-hattrick mod danskerklub i Champions League:

Guardiola i krig med City-stjerne: 'Sig undskyld eller skrid!'

Peps udrensning fortsætter: Stjernen udeladt fra CL-trup

City headhunter tre-årig efter Facebook-video

Endelig i gang igen! Ti nye Premier League-stjerner du skal glæde dig til

9 kommentarer
Vis kommentarer