City-udrensning på vej - kun fem spillere bliver

The Guardian skriver, at Manchester City overvejer at sælge Yaya Touré som en del af en større udrensning i truppen til sommer

Selv Yaya Toure er på vej ud (Foto: AP)
Selv Yaya Toure er på vej ud (Foto: AP)

Han er Manchester Citys bedstlønnede spiller og en af de vigtigste i de senere års relative succes. Alligevel kan Yaya Touré være fortid i England til sommer, skriver The Guardian.

Den engelske avis mener at vide, at Champions League-nederlaget til FC Barcelona overbeviste City-ledelsen om, at truppen er overmoden og trænger til et skud ungdommelig energi. Derfor overvejer klubben at sælge ud af den aldrende spillertrup, herunder Yaya Touré.

Se også: Mystik i Champions League: Hvad laver angriber her?

Ivorianerens tidligere træner Roberto Mancini, der nu er i Inter, har allerede givet udtryk for, at han gerne tager sig af den stærke midtbanemand.

- Hvis han, som det virker til at være tilfældet, gerne vil prøve Serie A, vil vi se på muligheden for at hente ham, men det bliver ikke nemt. Han er en spiller med utrolig teknisk kunnen. Jeg har ikke mødt mange som ham. Ville Inter være hans førstevalg? Helt sikkert, sagde Mancini, der dog ikke nødvendigvis har råd til at betale de 200 millioner kroner, Manchester City angiveligt vil forlange for den snart 32-årige Touré.

Se også: Messi hylder Hart: Han er et fænomen

Han er som nævnt ikke den eneste, hvis City-fremtid er i fare. Det samme gælder angiveligt for de fleste spillere, og kun Joe Hart, Sergio Agüero, Vincent Kompany, Fernandinho og David Silva kan vide sig helt sikre.

Som erstatning for eventuelle spillersalg til sommer vil City hente unge, veletablerede spillere til klubben. Ifølge The Guardian står Wolfburgs Kevin De Bruyne øverst på listen, som også omfatter Newcastles Ayoze Pérez.

Haha, det er sjovt - hvad laver City-angriberen dog her?:

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere