City vipper Liverpool af pinden

Et par graverende fejl af Fulham hjalp Manchester City til en nem sejr på udebane i Premier League

Manchester City er et skridt nærmere på at genvinde det engelske fodboldmesterskab.

I den tidlige lørdagskamp i Premier League levede Josep Guardiolas tropper op til favoritværdigheden og vandt udekampen mod Fulham med 2-0.

Med sejren fører City rækken med 77 point for 31 kampe, mens Liverpool, der søndag tager imod Tottenham, har 76 point for 31 kampe. Ligaen består af 38 spillerunder.

City satte sig på kampen fra start, men det gjorde intet godt for Fulhams muligheder, at hjemmeholdet med sløsede opspilsfejl hjalp City på vej.

Det skete første gang efter fem minutter, da Fulham midt på egen banehalvdel forærede bolden til City, der straks takkede for gæstfriheden.

Sergio Agüero serverede for Bernardo Silva, der fra kanten af feltet sendte bolden ind i fjerneste side af målet.

Godt 20 minutter senere var rollerne byttet om. Igen efter en stor Fulham-fejl lige foran eget felt.

Silva spillede Agüero fri i dybden, og fra en lidt spids vinkel i feltet løftede argentineren bolden op i modsatte hjørne til 2-0.

City dominerede kampen totalt og havde en boldbesiddelse på omkring 80 procent set over hele kampen. Statistikken 11-0 i hjørnespark sagde også noget om dominansen.

Fulham havde i anden halvleg sporadiske muligheder for at reducere, men City var langt oftere tæt på at udbygge føringen. Som da Kyle Walker ramte stolpen med ti minutter tilbage.

City følte sig tydeligvis sikker på sejren, og i flere situationer havde holdet det med at sløse, når gode muligheder skulle forsøges omsat til mål.

Se også: Skæbnedag for danskere: Kan tangere trist rekord

Emiliano Salas lige blev fundet 6. februar. Flere uger efter flystyrtet. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 30. mar. 2019 - kl. 10:27 Nye oplysninger om Salas død: Pilot måtte ikke flyve

Se også: Toptræner forbyder internet: Det samme som alkohol og stoffer

2 kommentarer
Vis kommentarer